En gang var jeg lidt betaget af Mads Christensen, det var tilbage i 90'erne, hvor det stadig var hot at have 'Fætter Højben'-hår og jeg var så teenageramt, at jeg ikke kunne koncentrere mig om at faktisk høre, hvad manden sagde. Nu er jeg ikke så betaget. Faktisk synes jeg, at Mads Christensen forsvarer en type mand, som er så uinteressant og selvudslættende, at jeg personligt har svært ved at forestiller mig, at der findes en eneste kvinde i Danmark, der kunne føle sig tiltrukket af ham (og han derfor er single og ikke har en kvinde der skal sættes på plads, af den gode Mads). Faktisk tror jeg slet ikke på at den type mand findes, men hvis der alligevel skulle sidde et eksemplar derude et sted, så føler jeg mig heller ikke overbevist om, at han har lyst til at have Mads Christensen som sin amabasadør.
Men faktisk var det her indlæg ment som et kompliment til Mads Christensen, for har han formået at lette min hverdag. Jeg kan nemlig ret godt lide kulørte sokker, helst i orange, røde, pink og lillae nuancer. Fordi jeg synes, det er pænt til min ellers sorte gardarobe, og fordi det er SÅ meget nemmere at parre sin sokker, hvis de har forskellige mønstre og farver. Engang havde jeg kun sorte sokker også og det var et helvede, for der var altid en i parret der var lidt mere forvasket end sin makker, og det var træls.
Heldigvis har Mads C fikset kulørte sokker for mig. Jeg har nemlig pænt store fødder, så jeg kan i hvertfald ikke passe børnesokkerne ligesom min veninde Frk. Komminukation. Næ nej jeg køber bare herresokker nu i de rigtige farver. Så tak Mads C fordi du har indførte kulørte fødder i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar