lørdag den 1. oktober 2011

Reptil og terrariemesse

Vi har brugt dagen på at cykle til Rødovre (og tilbage igen). Svesken blev placeret i cykelstolen bag på Hr. F's cykel, det synes hun jo er hyggeligt. Og jeg havde bred last i form af pareblyklapvogn på tværs over bagagebæren. Jeg har i lang tid drømt om at komme til Reptil og Tarraiemesse, ikke fordi jeg er specielt glad for øgler og veraner, men mere for at opleve kulturen og se, hvad fanden de kan fylde hele Rødoverhallen op med. Da vi ankom var der ret lang kø, og vi endte bagved ham der var i sort fra top til tå, med høj hat, temmelig mange piercinger og et horn i bæltet og foran hende, der havde 3-4 børn og en BH der var så meget for lille, at hun fik muffintop-bryster. Stemningen var god og alle stod pænt i den lange kø. Indenfor blev vi mødt at fint opstillede borde og begejstrede mennesker, der stolt viste deres dyr frem. Inden længe var vi opslugt af at kigge på leopardgekkoer, kornsnoe, kælekarkelakker, langhårede edderkopper, kamæleoner, discofrøer, kæmpesnegle og gnavere i alle afskygninger. Det var for fedt og vi havde lynhurtigt brugt 2 timer på at kigge på og måtte tage hjem, fordi Svesken var ret brugt og trængte til lur.
Jeg kan kun anbefale at tage en tur forbi næste gang, der er krybdyrmesse tæt på jer. Jeg skreg kun lidt én gang, der da var en der tog en gekko op og holdt den lige tæt nok på mig - selv om det ikke var mig der skulle se den, men en på ca. 8 år uden frygt i livet.

Mange mennesker lidt over ti.

Frosne rotteunger.

Gnaver tivoli, hvis man selv opdrætter foder.

Megamanicuresæt

Gekkoen der var ude i det fri

Kælekarkelakken fra Utterslev.

Giftig satan, man dør ikke men hele armen kan hæve og man kan få ildebefindende.

Snegl på størrelse på en mandeknytnæve.

Små blå frøer.

Dyr slange.

Festlige kamæleoner.

1 kommentar:

  1. Ahem. Altså, hvordan kan man ikke være "specielt glad for øgler og varaner"?! Ja, jeg spø'r bare... ;-)

    Vidste slet ikke, at der var den der messe her i weekenden. Det ville jo være oplagt at slæbe mine egne reptiler med derud, så de kan hilse på nogle artsfæller... :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...