fredag den 1. juli 2011

Hæklet suttesnor version 2

Starten på noget stort.
Jeg har gang i hæklenålen  i disse dage, og synes suttesnoren er et vældig taknemlig objekt. Det går nemlig lynhurtigt, så for en gangs skyld lykkedes det mig faktisk at blive færdig med noget. Jeg er god tilfreds, det samme gælder Hr. Forstad, der er pænt træt af mine mange evighedsprojekter. Men altså træerne vokser jo ikke ind i himmelen, så selvfølgelig har jeg forelsket mig i et smukt motiv, som kan blive til et lækker tæppe. I hvertfald hvis man lige har 2 år eller 48 hænder. Motivet er den her lækre sekskantede spiral, jeg har mødt over ved dygtige Sidsel Sangild. Jeg overvejer at opfinde et (nyt?) blogkoncept, som er en omvendt give away, vi kan kalde den for en 'get here', hvor alle mine læsere vinder at hækle én (eller flere) af de flotte spiraler til mig. Så har jeg da 25, det er da en start ik'da?
Suttesnor til min guddatter Frikadellen.

2 kommentarer:

  1. Uuh, spiraltingen er fin! Syr man dem sammen som "lapper" eller kan man hækle videre over i en ny spiral?

    SvarSlet
  2. Spiralerne hækles som lapper, og monteres bagefter.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...