Madpakke

Da jeg gik i folkeskole og var tvunget til at spise madpakker hver dag, hadede jeg konceptet som pesten. Min lykke var gjort den dag, jeg startede i gymnasiet og madpakkens klamme (h)ånd lettede fra mit liv. Nu er jeg til egen store overraskelse begejstret ved at genopdage madpakken. Som mor til en bette er det faktisk ikke så dumt at kunne hive proviant op af tasken. Vi skal på tur i morgen over at besøge Familien Fredericia, og fordi noget af dagen foregår i Madsby Parken kommer madpakken i spil. Jeg har netop handlet ind til et festmåltid og vil gerne sluttet med lidt lækkert, til gengæld vil jeg nødig lære Svesken at der skal småkager/chokoladekiks eller slik til dessert. Præcis derfor var det heldigt at jeg stødte på karatekiksene (ikke et ord om at de sikkert er æige så usunde som ovennævnte søde sager). Karatekiksene kommer i en cool æske med agressive gulerødder på og appelerer i dén grad til mine gode intentioner. Til de voksne bliver der lavet sojamandler til dessert. Jeg har lagt juicebrikkerne i fryseren så de kan være køleelementer og købt frisk blødt rugbrød til klemmerne.



- Fra telefonen!