Bølgelængde

Jeg har en søster, som er 10 år ældre end jeg og på mange måder min modsætning.
Hun arbejder med mennesker og er god til det, hun er vild med mønstrede stoffer og 'søde' bluser og siger selv, at jo mere noget glimter, jo gladere bliver hun for det. Vi har meget forskellig smag, hun synes, min sort-i-sort gardarobe er noget af det mest kedelige, man kan opdrive og jeg synes, at hendes demin capribukser med broderede blomster, er på grænsen til at være decideret dårlig smag. Vi har meget svært ved at købe gaver til hinanden, for vi er bare ikke på bølgelængde, når det kommer til tøj, smykker, møbler, gardiner og andre materielle ting. Hun drømmer eks om at komme til at bo med korinstiske søjler i stuen med gustaviansk inventar krydret med florlette gardiner i pastelpaletten. Hvor jeg er til minimalistisk modernisme i klare farver. Af samme årsag er jeg meget stolt over at have købt en fødselsdagsgave til hende hun blev glad for, og som ikke skal byttes. Tror faktisk aldrig det er sket før.
Ligeså forskellige vi er og lige så uenige vi kan blive, ligeså meget holder vi af hinanden og hygger os i hinanden selskab. Min søster glæder sig også til at lege med dukker med Svesken, som allerede nu i en alder af 10 mdr går målrettet efter dukkerne og musen med kjole, krone og småblomstrede øre (hvad skete der lige med at ignorere den seje hudfarvede og nøgne rotteligende gris?). Behøver jeg at sige, at jeg ikke bryder mig om dukker? De er lidt for søde og døde, og minder lidt for meget om klamme maniske cirkusklovne med påmalede øjne. Heldigvis kan Sveskens moster slet ikke vente til de skal lege med hendes dukkehus (ja mosterens dukkehus, som er babylyserødt med hvide detaljer, og som hun købte i en alder af 34 år). Jeg er bare glad, hvis jeg slipper og på én og samme tid lettet og forurolige over, at moster og Sveske er på bølgelængde

- Fra telefonen!