1. Syprojekt i 10 år

Jeg gik engang på syskole, hvor jeg tog et tilskærings- og sykursus, så jeg i princippet kan lave personligt tilpassede habitsæt, kjoler og bukser. Jeg var ret god til at konstruere mønstre. Det var nemt at måle op, tegne vinkler og følge manualer. Til gengæld var jeg ikke særlig god til at sy. Jeg var præcis så dårligt til at sy, at det aldrig så rigtig godt og lige præcis så god, at det stort set altid var lidt rigeligt omstændigt, at sprætte op og sy om.
Nu er jeg så gået i gang med at sy igen. Mest fordi Svesken SKAL have et sæt matrostøj, og det man kan købe, alt sammen er enten meget dyrt eller meget syntetisk og skinnende. Men også fordi jeg lidt havde lyst til at sy. Allerede nu her, hvor jeg har klippet stykkerne og syet kantbånd på, er jeg kommet i tanke om hvorfor jeg svor, at jeg aldrig skulle sy igen. Man skal jo forfa'en tage stilling til trådspænding, strechnåle (hvad gør de egenlig, de ligner helt alm nåle), presse kanter og koncentrere sig. Jeg er nu nået til at skulle sy ærmer på, det er ikke så nemt lige at lure, hvordan det lader sig gøre på en amerikansk halsåbning, så det bliver pænt.
Ønsk mig held & lykke.



- Fra telefonen!