Positivt spin

Jeg har ikke en tone i livet, jeg synger falsk, høj og egenligt helst alene i en bil, der kører hurtigt. Men efter vi har fået Svesken, er der alligevel sneget sig en del sang ind i min hverdag. Svesken elsker 'Se den lille kattekilling' og den sang kan faktisk få det meste til at blive godt igen. Hun sætter sig op på knæ og rocker energisk med hovedet, når jeg synger den. Min søster (som er mindst ligeså umusikalks som jeg) har gjort mig opmærksom på at jeg skal huske at nyde, den uforfaslkede glæde ved min sangstemme, så længe det vare. For det er på talte dage, at ungen orker at høre mig gjalde derudad. Sidste weekend var vi alle til børnefødselsdag og der sang jeg også for Svesken, jeg havde bare lige glemt at jeg sad ved siden af min ven der er operasanger. Ja sgu en rigtig operasanger, der synger på operaer rundt om i verden og i øvrigt lige nu konkurrerer om at vinde lidt penge helt nede i Wien. Han var meget sød og smilede til mig, da han sagde at jeg da lægger en god anden stemme, bare lige sådan lidt skævt fra melodien. Ifølge operasangen er det meget moderne. Det kan godt være jeg ikke kan synge, men jeg er saftsuseme skide moderne!

De to første sider i Svesken yndlingsbog: 'Øf, øf, øffer'

Øffers kranke skæbne.