Det vidste sig, at jeg ikke helt var færdig med at være et vrissene røvhul. Jeg var på arbejde i 10 timer i går og det indebar bla. at jeg skulle stå ret tidligt op. Jeg havde sat mit vækkeur og havde sådan en nat, hvor jeg vågnede virkelig mange gange, med fornemmelsen af allerede at være sent på den. Da det så blev tid til at stå op kunne jeg faktisk godt lige sove et par timer mere. Men op kom jeg og afsted i morgenkulden. Jeg arriverede til arbejdsdestinationen lige tids nok til at konstatere, at der ikke var de faciliteter jeg regnede med og som jeg synes, jeg var blevet lovet. Vupti, tilbage var vrissent røvhul. På overrasende vis kom jeg igennem dagen, uden at bide hovedet (ret meget) af nogen og hjem igen. Hvor jeg blev mød af Mr. Vrissent Røvhul, der emmede af underskud og selvmedlidenhed. Dette medførte en af den slags samtaler kun udkørte småbørnsforældre kan have, hvor man lister op hvilken ting man har bidraget med til fælleskabet den sidste uges tid. Jeg giver her et eks.: 'Jamen jeg har taget to lortebleet i dag!', 'Jeg tog opvasken i går', 'Det var mig, der var alene med ungen hele sidste weekend', 'jamen, der lagde jeg 8 timers husarbejde'... osv i den smålige og milimeterdemokratiske dur. Det hele endte med, at jeg gik kold under putning af Svesken og først vågnede 12 timer senere.
I dag har heldigvis været meget bedre med snevejr, indkøb og and med alt hvad der hører til.
Jeg klemmer de sidste timer ud af weekenden, inden det går løs igen i morgen, ved at hænger ud med 3 x skærme og dynen i sofaen, som i dagens anledning er slået ud til seng.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar