Snotmarinade

Syge Sveske.

Svesken er syg. Sådan for alvor med feber og alting. Hun siger, som en kaffemaskine der har seriøst brug for at blive afkalket, er feberhed og temmelig utilfreds. Der står et flot klart 11 tal ud af næsen på hende, lige præcis længe nok til, at jeg kan nå at se det, men ikke kan nå at snuppe det med papirservietter, før hun har kørt det hele rundt i fjæset på sig selv (det er sådan man får øjenbetændelse ikke?). Hun har ikke lyst til hverken det ene eller andet, har ellers disket op med alt, hvad hjertet måtte kunne begære. Det hele bliver dog afvist med mundvigene nedad og et appellerende blik om, at nu må jeg da lade hende være.
Det hjalp kortvarrig at morfar var på Skype og at hun måtte dimse ved min jadeabe. Jeg har fundet sæbeboblerne frem, til når hun vågner igen, og håber, at de kan bringe lidt glæde eller i det mindste være så interessante, at hun glemmer, hun er syg og dårlig.

Bunken skal nok nå at vokse i dag.