Barselshjørne med Sveske og strikkeprojekt. |
I dag efterlader jeg Svesken i Hr. Forstads varetægt og drager tilbage på arbejde. Jeg skal op af sofaen og for første gang siden i sommers ud, det forventes endda, at jeg skal bruge mit hoved. Hovedet er noget rusten og hvis det havde ben ville det vakle.
Det er dobbelt, for jeg glæder mig til at have mine hænder for mig selv, jeg glæder mig til at snakke med andre voksne om andet end babyer, jeg glæder mig til at overlade babyen til sin far, jeg glæder mig til at få lidt struktur i hverdagen, jeg glæder mig til at få et bad hver dag. Men helt ærligt så dør mit hjerte også lidt, ved tanken om at skulle gå fra Svesken hver dag, flere dage i træk (hvad fanden tænkte man på, da kvinderne begyndte at arbejde).
Det er min bedste politiske overbevisning, at jo mere barsel mændene tager, jo mindre bliver kvinderne sorteret fra i jobsamtaler, men fuck hvor er det svært at gennemføre. En del af mig har lyst til at lægge sig i fosterstilling på gulvet og blive der, til lottomilionerne ruller ind på kontoen, så jeg aldrig behøver at forlade mit barn igen.
Vi kunne alternativ finde en mindre materialistisk livstil, så det overvejer jeg lige pt. Mon jeg kan blive tilfreds i en tippie i skoven?
Smukke Sveske siger: hej hej moaaaar! |
Strikkeprojektet. |
Åh, første arbejdsdag efter barsel. Spændende. Og hårdt! Håber, det bliver en god en af slagsen. Og jeg lover, at det bliver bedre, selv om den første tid bare ER hård. Jeg brugte selv en måned eller to på den hårde erkendelse, at ja, det er fedt at have tid for sig selv, hvor man rent faktisk skal bruge en anden del af hjernen end den, der taler babysprog, og nej, baby dør ikke af at være uden moar nogle timer dagligt... :-)
SvarSletJeg glæder mig til at følge med i hvordan det kommer til at gå.
SvarSletJeg har også meget lyst til at skrue ned for alt der hedder materielle goder - bare så jeg kan gå hjemme og hygge med barn FOR ALTID :-)
Åhh, kan SÅ godt genkende den følelse. Jeg havde det på samme måde da jeg skulle starte efter barsel. Jeg gik heldigvis ned i tid så jeg dog ikke er væk så meget, men for f.... det kan være svært at sige farvel om morgenen. Held og lykke med det :)
SvarSlet