Det kan godt være at Svesken ikke har meningitis, til gengæld har hun så man flu. Det er også ret slemt, skulle jeg hilse og sige. Hun har det skidt, nuvel. Ud over at der er skruet op for feberen, er der skruet helt op for selvmedlidenheden og pivestemmen.
Det er synd for hende, at hun er så syg, at end ikke isterninger, nutellamad eller syltet rødbede hjælper. De plejer nemlig altid at løfte humøret. Det er også synd, at hun skal dele sin mor med Alfen, for han har det med at optage yndlingspladsen men det er nok mest synd, at moren efter to dage fastklemt i sofaen under børnene, nu har så meget lyst til at slippe ud af stuen, at rengøring, madlavning, tøjvask og udsmidning virker som dejlige alternativer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar