Ich liebe dich, Berlin!

Vi har henslængt den sidste uge i Berlin. Egenlig fordi Hr. F skulle slide sine ben af i marathonet i søndags. Hvilket han også gjorde, på trods af 10 km med kramper. Behøver jeg at sige, at jeg er meget stolt af ham (og ligeså forundret over, at der findes så mange, der orker at løbe så langt)? Jeg er også meget stolt af mig selv, for selv om marathon er et langt løb, så kan jeg afsløre, at det nærmest er en ekstremsport at være tilskuer, når man slæbe to rollinger med ud at klappe blandt en million, i bogstavligste forstand, andre tilskuere. 

Vi kan godt lide Berlin og er så heldige at min far har en ferielejlighed her, så vi har mulighed for at komme tilbage jævnligt. Det første der sker, når vi betræder tysk jord er, at vi bliver helt kåde. Denne gang var det Hr. F der tranformerede sig til Herr F i løbet af nul komma fem og glad læste højt af alle de tyske skilte, vi passerede. Det er super, at det hele er spitzenqualität og vi glæder os over, at vi kan klare os så godt med vores 10. klasses tyske, at vi kan handle på torvet, spørger om vej og læse menukort.

Jeg havde store planer for, hvad Svesken skulle opleve og hev hende optimistiske med op i tv turm. Desværre var hun for overophedet og kø-slidt til at blive spor imponeret over andet end plastikblomsterne i venteområdet. Babyen var heller ikke særligt imponeret, så jeg måtte nyde udsigten med mig selv og være meget effektiv, for vi kunne komme ud igen. Det er ikke en børneseværighed.

Til gengæld var hun virkelig sej hele marathondagen, hvor vi brugte mange timer på først at gå hen til løberne og derefter vente på, at far susede forbi (hurtigere første gang på ruten, end anden gang vi så ham). Hun tog det også i virkelig stiv arm at blive skiftet i bidende kulde midt på Ku'dam, fordi hun valgte at lave historiens største l**t lige midt i det fashionable kvarter, mens der stadig var lang tid til, Hr. F rundede de 33 km, hvor vi stod. Men selv om hun var sej, så var hun også blå, fordi det var koldere end jeg havde regnet med, og hun klarede det helt sikkert kun fordi, vi ventede med Hr. F's bedste vens kone og børn. Marathon er heller ikke rigtig en børneseværighed.

For at råde bod på alt det kedelige voksengeil, hun var slæbt med til besluttede vi os for Lego-welt i Sony Center. Det var helvedes forgård på jord. Og jer, der har været i IKEA første lørdag i måneden og derfor tror, I ved, hvad jeg snakker om, har ikke prøvet noget. Det ligger nede i en kælderetage, uden dagslys eller akustikregulering. Til gengæld var der stoppet rigeligt med hypede børn og lydeffekter ind. Det var på alle måder en overvældende oplevelse, selv om det mest af forlystelsen bestod af løse legoklodser. Svesken lod sig ikke umiddelbart mærke af lydniveauet og gik på klodserne med krum hals. Da vi havde været der i to timer, var de voksne brugt op og så hev vi ungerne ud i den friske luft (det var ikke en voksenseværdighed)

Bagefter gik vi over på Denkmal, som var en stor oplevelse. Tøsen ville dog gerne lege gemmeleg der og var lidt uforstående overfor, at det ikke lige var en mulighed at gemme sig bag endeløse rækker af ens betonklodser.

Jeg er også selv vildt begejstret for Denkmal. Det er så fint og klogt tænkt med det grafiske grid, den bugtende flade og de enkle, skarpe betonelementer, der skaber  skiftende rumlige oplevelser. (Det er en topseværdighed)

Da vi gik derfra mødte vi tilfældigvis en Birkestockbutik, som jeg nødvendigvis måtte ind i. Der fik Svesken så et nervesammenbrud og hun endte med at falde i søvn i armene på Hr. F øjeblikke efter, da vi satte os i S bahn.

Turen har også inkluderet en børnefri eftermiddag til mig, som fortjener sit eget blogindlæg og en shoppetur der gik min fars yndlingsbutik Käthe Wolfarth, hvor jeg primært gik efter en hot dog i julekugleudgaven, som ikke var kommet hjem endnu. Til gengæld fik jeg lige rekoniseret julekugle-agurkerne, som jeg håber på, at "nissen" kommer med et par stykke af til jul. Jeg rundede også Butler, hvor de havde fået jule-hot dog-kuglen frem og hvor der også blev investeret i et par agurker til at pynte hjemme i Forstaden.