Vi får set en del, men vi er ulige teenagedrengene ikke alt for lette at imponere og er derfor ikke blevet forelsket i et hus endnu. Vi har set nogle, der var helt håbløse, men vi har også set nogle, der faktisk har flere af de kvaliteter, vi ønsker os af en fremtidig bolig.
Nu skal vi bare lige gøre op med os selv og vores selvbillede om, hvor vi får mest livskvalitet.
Vi skal nok også lige overveje, om vi overhovedet er sådan nogen, vi tror vi er.
Vi var i Rødovre i går for at kigge på en kasse. Huset kunne en masse, vi snakker isoleret garage og gildesal. Men på en måde føles det lidt som at melde sig ind i en sekt, at lige flytte ud af Københavns Kommune og ind i en Forstads Kommune. Hvis vi først går ned ad den vej er der 'no turning back'. Så er der kun hallen, centeret og musikskolen i kortene for os.*
I dag har vi så kigget på nybyggede rækkehuse. De var små, uden opbevaringsplads og ligger så tæt på metroen, at mine tanker gled hen mod Shameless (se den hvis du ikke har set den endnu). Græsplænen er så lille, at der ikke er nogen grund til at købe andet end en god tre-i-ener til at trimme den.
Der er vinduer til gulv. Udover en masse lys giver det også naboerne et rigtigt godt indkig. I dag var vi så heldige, at genboen i huset overfor det vi så på, stod med sin rødvin, et kæmpesmil og en løs vinkehånd, der viftede gladt i vores retning.
Vi ved allerede nu at vi bliver kendt som crazy naked couple, nede i 4. Række. Jeg er ikke så blufærdig, men man kan jo ikke vide hvor hurtigt de andre i rækkerne bliver alvorligt trætte af at kunne se på mit blege flæsk og vanvittige rod.Alligevel er vi dragede, for de kan så meget andet. Det er nybyg i energi A og der skal ikke rigtig noget vedligehold i dem, før ungerne er blevet så store at de alligevel synes vi er så kedeligt, at de skrider ned på rampen og overlade os til praktiske gøremål.
Jeg håber stadig at møde drømmehuset, blive forelsket og vide at netop det hus, er det helt rigtige for os og vores fremtid.
*Måske jeg skal omdøbe bloggen til FruFordom?
Jeg håber stadig at møde drømmehuset, blive forelsket og vide at netop det hus, er det helt rigtige for os og vores fremtid.
*Måske jeg skal omdøbe bloggen til FruFordom?
Åhhh, FruFordom er en meget fin blogtitel, men jeg synes nu alligevel bare, at du skal holde fast i den du har :-) Det ER svært at flytte ud af Kbhs Kommune. Og det ER ligesom at melde sig ud af en sekt. Det er også svært det med selvbillederne, men hvis man tager springet, så går det hele på forunderlig vis alligevel. Vi er nu fullblown 'rigtige' forstadsboere, og jeg elsker det. Hallen har jeg ikke indtaget endnu, men det er bare et spørgsmål om tid ;-)
SvarSletTroede faktisk ikke der var hal i den diamantbesatte forstad. Var ret overbevist om, at I havde noget lystbådehavn i stedet.
SletVi har BÅDE hal og lystbådehavn. Men vi bor væsentligt tættere på hallen end havnen, så go figure :-) Center er der også, så nu mangler vi bare bingo, zumba og crocs.
SletKender følelsen. Vi bor godt nok i forstaden, men jeg er oprindelig fra jylland. Så jeg synes jeg bor i storbyen. �� vi kigger også hus og vil gerne blive her hvor vi kender de gode muligheder frem for at flytte endnu længere væk hvor vi har andre muligheder for bolig. Men hvad er vigtigst; A boligen eller de gode omgivelser??? Sådan er det i hvert fald hos os pt
SvarSletJeg tror faktisk at svaret for os ender med at blive omgivelserne. Hvad hælder I imod?
SletHaha, fantastisk. Er vil med din sammenligning med teenagedrengene. Kan godt huske, hvordan det var, men nogle gange skal man måske også bare springe ud i det og tænke at det jo ikke er en stavsbinding man er ude i (medmindre det er noget rigtig dyrt hø man køber). Har i modsætning til Øglemor faktisk været i hallen mange gange - dog har jeg min første omgang pommes tilgode :-)
SvarSletAlt her i hovedstaden er dyrt, så det er nok lidt en stavsbinding. Eftersom der ikke er nogen der har kastet et utroligt godt job, i fødsebyen, i nakken på mig. Så bliver det nok her vi bliver
Slet