Slap i sindet

Jeg er lidt slap i sindet i de her dage. Det er altså ret deprimerende det der med huskøb, når man ikke er milliardær, i hvertfald hvis man kigger på hus her i Forstaden. Hvis vi er heldige kan vi købe noget kælder, der skal sættes i stand. Når vi altså selv en gang har solgt lejligheden. Vi var ikke så heldige at komme ind på boligmarkedet inden boblen, så vi har kun krisens underskud at tage med os her fra smørhullet. Det harmonerer bare ikke så godt med nutidens boligpriser og vores drømme og krav til et hus.

Ja og så er der også lige det der med søvn, og mangel på samme. Jeg begriber simpelthen ikke hvordan enlige mødre, forældre med kolikbørn eller dem med skiftende nattearbejde overlever. Jeg selv sover komasøvn så snart, jeg har mulighed for det og er stadig ikke udhvilet. Jeg trænger til et par dage med fred. Helt fred. Det er vist oven i købet lidt pivet af mig, for begge unger sover faktisk igennem natten, eller de holder ikke fest, de er bare urolige på skift. Så det der med sammenhængende søvn til mig er ikke eksisterende og det kan mærkes. Jeg er sur og tvær, i dag har jeg eks. brølet over noget så ligegyldigt som vasketøj, der lige var blevet lagt sammen. Min samvittighed er sort som kul, især fordi det stakkels barn var hurtig til lige at spinne sit angreb på vasketøjet til et 'Mor jeg lægger det bare på plads'.

Heldigvis er der snart en tidlig efterårsferie i kortene til os, og jeg glæder mig gevaldigt til at være sammen med min kæreste hele tiden den næste uges tid. Jeg håber også at det kaster et par lure af sig med de velsignede ørepropper.