lørdag den 5. oktober 2013

Lykken er egne arme

Mens vi var i Berlin gav Herr F mig en børnefri eftermiddag, hvor han hang ud med ungerne, sin bedste ven og hans børn på en legeplads tæt ved, hvor vi bor.

Jeg havde lyst til at suge hele Berlin ind selv, men besluttede mig for at tage en lille tur rund på cykel og bla. runde en lille tebutik, et loppemarked, yndlingsbutikken og så ellers smutter op til de nordiske ambassader, som jeg endnu ikke har set.

Jeg svingede om tebutikken og blev ærlig talt overvældet af alle de megafine tepotter og tilbehør de havde der. Særligt er jeg forelsket i det her sæt, som oprindeligt var det jeg så i vinduet, og som jeg måtte ind at røre ved. Men altså jeg kunne da egenlig også godt tænke mig den her potte.
Hende der stod i butikken var tilfældigvis en arkitekt, som elskede Japan og som bekæftigede sig med samme hjørne af arkitekturen, som jeg gør. Hun inviterede på en traditionel taiwanesisk te, med små kopper på bambusmåtter og en tekande, der ikke var meget større end alm. dansk tekop mens hun fortalte om de forskelle tetraditioner, der er i østen. Det var simpelthen fantastisk. Jeg var høj af arkitektur- og telykke, da jeg gik derfra. Det fik mig til at glæde mig lidt til at barselsboblen snart sal gives videre til Herr F og at jeg igen får lov til at være andet end en uvasket mor.

Cyklen havde fart på ove til yndlingsbutikken, som kun har meget lækre ting. Det er et varehus med kram af den slags alle havde i gamle dage. Der er bl.a kuglebaner, papiropbevaring, køkkentøj og haveudstyr (desværre er deres hjemmeside ikke nær så lækker som butikken). Jeg gik derfra med min yndlingslæse, som er deres varekatalog og nu glæder jeg mig endnu mere, til jeg får mit eget hus, og skal spare op til lækre ting.

På vej mod ambassaderne rundede jeg lige et lille loppemarked, jeg fandt på berlin.de, og måtte igen igen konstatere, at jeg ikke rigtig er loppetypen, og da slet ikke den tyske loppetype. De gør det meget i sært sølvtøj og snaskede malerier.
Da jeg havde set på lopper nok, måtte jeg erkende at jeg ikke kunne nå ambassaderne i deres åbningstid (og det overlever jeg nok, for jeg vil i virkeligheden gerne ind, men det kræver lige en planlagt studietur og et par arkitekter mere - vil du med?). I stedet blev jeg fanget af de mange speed skatere der tog deres marathon allerede lørdag. Det var ret fantastisk at stå der i solen med en masse andre tilskuere og se skaterne kommer forbi i små formationer, hvor de hjalp hinanden mod vinden og hjørnerne.

Det er lykken at have et par timer med arme til egen brug.

2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det skønt - jeg gad også gerne besøge Berlin igen (:

    - Anne

    SvarSlet
  2. Lyder virkelig skønt med sådan en alene eftermiddag. Jeg totalt verliebt i din yndlingsbutik. Er nok nødt til snart komme til Berlin for at se den live. Jeg er stor fan af kuglebaner og drømmer om en kæmpe konstruktion herhjemme. Pt er pigerne dog kun optaget af at hove den ned igen, så vi venter tålmodigt...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...