Den fantastiske burger, med perfekt blødt brød, saftigt bøf og helt friske og sprøde grønsager! |
Jeg har jo før nævnt, at jeg ikke er helt tilfreds med den sukkerdelle, der har taget permanent bolig lige omkring min navle. Faktisk har jeg vist snakket om det så længe, at det er ved at blive lidt trættenden. Nu har jeg også besluttet mig for at gøre noget ved det. Så fra i morgen af står den på (stort set) sukkefri kost til mig. Jeg har før, med ret stor slankesucces, holdt mig fra sukker i flere perioder. Min plan er såmen meget enkel 1) æde så klamt i dag, at jeg ikke har lyst til andet ned bladselleri i morgen 2) holde mig fra sukker, fordi jeg bliver høj på følelsen af sejhed (læs: hellighed). I dag har jeg været på Bull Burgers moderskib og fortærret en bacon/cheese-menu og købt en lækker dessertting i Netto (til den nette sum af 3,75). Desserten droppede jeg igen, da Hr. F fik den åbnet og konstaterede, at han ikke kunne spise den. Det sker faktisk aldrig, at ting er så søde, at han ikke kan spise dem. Det er vist første gang nogen sinde!
Og hvis I vil vide hvorfor jeg gerne vil tabe mig, så er det fordi jeg pt vejer ca. 4 kg mindre end jeg gjorde da jeg fødte Svesken, og jeg har vel at mærke været nede på alm. vægt i mellemtiden, så jeg kan ikke engang, undskylde mig med at det er efterfødselsflæsk. Derfor sætter jeg alle sejl ind på at blive af med flæsket, og i samme omgang håber jeg på at blogland kan hjælpe lidt. Jeg ved, at Superheltemor er ude i samme forsøg med sin krop.
Chokodesserten, som ligner lun bæ lidt for meget. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar