onsdag den 8. juni 2011

Shit mand, vi har fået plads

Det lille menneske, mon hun er klar til verden?
(mor er ikke)

Vi har fået brev fra pladsanvisningen. Svesken har fået plads på sin behovsdato i vores ønskeinstitution, hun kan starte på tirsdag. Jeg får kvalme ved tanken om at skulle efterlade min elskede hos fremmede mennesker i en kæmpestort hus. Spørgsmål som: 'Får hun nu mad nok?', 'Trøster de hende når hun græder?', 'Bliver hun skiftet tit nok?' og 'Kan de mon elske hende som vi gør?' kværner rundt i mit hoved. Jeg er godt klar over, at pædagogerne er proffe og trods alt får løn for at passe på børn, men for en bekymret  og uerfaren førstegangsmor som mig, er det bare megaskræmmende. Jeg overvejer (som sædvanligt) at melde mig ud af samfundet og forpubbe mig med ungen. Men jeg synes egentlig også, det er meget rart, at hun får nogle sociale kompetencer, møder nogle venner og at jeg får god tid til at handle ind, vaske op og gøre rent. Jeg har nemlig 6 ugers restbarsel, jeg skal bruge på indkøring. Åh det lille menneske og den store verden, det er forfærdenligt. Den lille djævel på min skulder hvisker også hele tiden: 'Du fik jo ikke barn, for at andre skulle passe hende'. Helst vil jeg gerne vinde en seriøs røvfuld penge i Lotto, købe et billigt hus med gildesal (det fortælle jeg om senere) og så ellers leve nøjsomt men ekstremt lykkeligt i mange mange år.

6 kommentarer:

  1. Ja nu ved jeg jo ikke om jeg skal sige til lykke :-) Men jeg vover pelsen! Nysgerrig er man jo - hvor?? :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Nede på Slottet. Det med tillykket er fint nok, jeg skal vist bare lige vænne mig til tanken.

    SvarSlet
  3. Ih, stort tillykke. Og stort held og lykke også - mest til dig, for Svesken ligner en, der er fuld af spilopper og nok skal tage tingene, som de kommer.
    Da vi skulle aflevere Øglen i tidernes morgen, var hun kun 9 mdr, og jeg syntes, hun var mikroskopisk og slet ikke parat til verden. Men det gik så fint, pædagogerne er så søde (og netop proffe), og efter et stykke tid gjorde det næsten ikke ondt i hjertet mere at aflevere hende. Selvfølgelig gad jeg/man godt at kunne nøjes med at have hende i institution i 4-5 timer i stedet for 7-8 timer, men når det hele skal hænge sammen og fuldtidsjobbet passes, så tænker jeg, at vuggeren egentlig er en meget god supplering til moar og fa-ar :-) Så igen; tillykke med pladsen!

    SvarSlet
  4. Uha og tillykke med ønskepladsen! Her står den også på vuggestuestart om halvanden uge, og jeg har netop en samvittighed på hver skulder: én der siger "nej, nej, nej, hun er jo bare en lille baaaaaby" og én der siger "øj, det bliver fedt med lidt mig-tid"...

    SvarSlet
  5. Tillykke! Hvor er det bare dejligt for jer, at I har fået jeres ønskeplads!

    Svesken er simpelthen så lækker, så hun skal nok vinde pædagog- og børnehjerter på ingen tid. Ved godt det er nemt at "kloge sig", når man er på "den anden side", men i begyndelsen sover de heldigvis også mange timer, så det er faktisk ikke så længe de er vågne dernede. Og når de er, så suuuuuger de ind af alle de spændende nye indtryk :)

    SvarSlet
  6. Jeg skrev lige en lang besked som blev slettet pga en "error", øv. Men kort sagt ville jeg bare sige tillykke med pladsen, held og lykke og jeg er sikker på at det nok skal blive godt, selvom man som mor er bekymret.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...