Ja, der er sgu gået mor-blogger i den her på siden, men altså sådan er det jo i hverdagsblogs en gang imellem. Særligt når der sker så store ting som institutionsstart.
Jeg har en veninde, der for ikke så længe siden fortalte, at hendes svigerinde gik op i at niecerne gik i matchende tøj. Min veninde var ikke imponeret over, at man kunne gå op i noget så ligegyldigt som farvekoordineret børnetøj. Jeg husker også min egen overraskelse, da jeg engang opdagede at min søster strøg alt det tøj hendes børn får på. Jeg tænkte: 'Helt ærligt det er jo krøllet før strygejernet er koldt igen' og rystede på hovede af hende.
Jeg forestillede mig faktisk ikke, at jeg selv, ville blive sådan en mor, der gik vildt meget op i børnetøj. Men sådan en mor ER jeg, for jeg køber helst kun tøj til Svesken i bestemte farver, for så matcher det hele*. Jeg er nået frem til at jeg går op i børnetøj, fordi jeg er vildt sårbar på mit barns vegne. Tænk nu hvis der er nogen ude i den store verden, der ikke bryder sig om Svesken (her skal så ikke kommenteres på, at tøjet nok ikke er den udslagsgivende faktor). Så i dag har jeg følt mig vild og vovet, fordi jeg har sendt Svesken afsted i vugger i umagesokker. Jeg var også hurtig til at dokumentere fejlen, og sende en mms til min veninde, så hun kan se, jeg er mere cool end hendes svigeride. Men jeg kan nok ikke slippe uden om, at også jeg har mine mor-neuroser.
*forbandet er Hr. F, der under sin barsel vovede at købe to stykker tøj uden for farvskalaen
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar