Sumobrydning for tøser. |
Som jeg før har skrevet er jeg ret vild med Japan og deres kultur. I weekenden fik jeg selv en lille flig af japansk kultur oversat til pøbel-dansk. Jeg var på polterarben med en af mine veninder, der ligesom mig (og Frank) har hang til guldøl, hotdogs og ting, hvor man sveder. Derfor var et af dagens punkter, at der skulle sumobrydes. Vi blev puttet i drager, som vejede mindst 100 kg, og slugtens ens arme og ben. Herefter handlede det så om at skubbe hinanden omkuld eller ud over madras kanten. Det var rigtig sjovt, men lad mig bare være ærligt at sige, at sådan en dragt ikke dufter af roser. Sådan en dragt hørmer af andres sure tæer. Pigen der talte vores point, var heldigvis sød lige at give en advarsel inden de første dragter røg over hovedet. Jeg kan på det varmest anbefale at slås indhyldet i tung skumgummi. Vi var også på Flyvergrillen, men det må I høre om en anden dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar