mandag den 9. maj 2011

Heliumballoner.

Mor er den bedste i verden.


Jeg elsker heliumballoner, ikke fordi man kan sluge luften og lyde fjollet, men fordi jeg synes, de er vildt pæne, og at det er ret fedt, de kan svæve. Da jeg var barn og en gang i mellem fik fingrene i et af slagsen, kidnappede min far den altid. Han synes noget af det sjoveste i verden, var at binde små tændstikæsker i snoren og så putte præcis så meget last i, at ballonen svævede rundt mellem gulv og loft i vores stue. På trods af hans passion for heliumballonerne, ville han aldrig købe en til mig, når vi eks. var i Tivoli. Så forventnings glæde var stor da jeg i påsken var i Zoo, for nu er jeg jo selv voksen, og har penge til at købe min egne balloner. Skuffelsen over at Zoo ikke sælger balloner, var tilsvarende stor.
Heldigvis har jeg verdens bedste mand, som i går forærede mig ballonen på billedet, fordi han vidste at jeg ville blive vildt glad. Nu sidder den fast på min stol, og svæver stolt over mit hoved her i stuen. Hvor heldig kan man lige være?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...