Jeg søber i det

Som jeg skrev tidligere, brugte jeg det første af dagen på at vente på Svesken. Hun kom hjem lige som, jeg var i gang med at blogge om mit savn, og jeg oksede selvfølgelig ned ad trapperne for at kysse hende velkommen hjem. Vi har haft en hyggelig eftermiddag med gåtur, cafébesøg og råhyggen i sofaen. Her til aften har vi ligget inden i dobbeltsengen (hvordan kan en på godt 70 cm i øvrigt fylde en helt dobbeltseng?), og selv om hun ikke have lyst til at sove, men meget hellere ville omrokere mine næsebor og hive mit hår ud med rødderne, nød jeg det. Jeg nød at mærke hendes små varme fingre, lytte til de små søde grynt og dufte til hendes alt for dejlige og bløde babyhår. Jeg forsøger nogen gange om jeg kan hæfte mig ved alle detaljer og huske det hele, så jeg kan pille det op af en mental lomme, når jeg savner hende alt for meget. Det lykkedes ikke rigtig, til gengæld ved jeg med mig selv, at jeg virkelig husker at nyde hende og værdsætte den kærlighed, sådan et lille væsen generer.