Om et par omgange kan jeg nok alle 100% igen |
Jeg er ret nem at underholde. Af samme årsag kan jeg også være sammen med mig selv og min computer i temmelig lang tid før, jeg begynder at kede mig og lede efter selskab. Jeg har jo tidligere fortalt om min forkærlighed for nemme spil som Bejeweld og Majhong. Men jeg er også til fals for spil, jeg kan lære noget af. Derfor er hjemmesiden www.purposegames.com en af mine favoritter, hvis jeg lige skal slå et par timer ihjel. På et tidspunkt kunne manden og jeg alle lande i verden, men nu er vi blevet lidt rustne, og jeg er ikke særlig imponeret over mine 65% i USA (hvor mange % kan du?).
Det er sjovt, hvordan ting sidder bedre fast, når man er 10 år gammel. Jeg kan eksempelvis stadig alfabetet bagfra, fordi min far lovede mig en tur på MacDonalds, når jeg kunne det. Selvom alfabetet sidder fast forfra og bagfra, har jeg ikke længere lyst til MacD. Tror måske min far fik mig kureret for det, ved at være max pinlig, når han insisterede på at spise sin burger med bestik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar