torsdag den 5. maj 2011
Den gode leder.
Jeg er begyndt at tvivle på, at den gode leder findes. Sådan helt oprigtigt ind i hjertekuglen tror jeg ikke længere på, at der findes mennesker, som både evner at være en god leder og et godt menneske. Min egen leder er egentlig en ret flink fyr, og han er bestemt ikke dum til det direkte faglige i sit fag. Men nogen god leder er han ikke, han mangler struktur, overblik, tillid til sine medarbejdere, kommunikationevner og evnen til at arbejde for et større mål. Han laver ustandseligt punktnedslag i vores arbejdsopgaver, blander ting sammen, misforstår regler og procedurer, ændrer aftaler, referer ting der aldrig er blevet talt om og ignorere spørgsmål han ikke lige gider at svare på.
Det er pænt anstrengende og ikke særligt fordrende for arbejdsindsatsen. Som sagt synes jeg han en flink fyr og det hjælper da på det hele. Men øj hvor kunne jeg godt tænke mig et job, med en dygtig leder. For noget tid siden søgte jeg et job, desværre gik det til en med 25 år erfaring. Jeg kan jo ikke konkurrere med dinosaurene inden for mit felt og må nok klemme ballerne sammen og lave en flok jobansøgninger - send god jobkarma.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar