Farcen

Herhjemme har vi gang i en farce af den slags, der bliver lidt triviel, selv om det sikker kun er de første kapitler, der er skrevet.

Vi skal ud og rejse inden så længe, og vi skal have Alfen med, derfor har han brug for et pas. Den slags kan man jo heldigvis få lavet på biblioteket nede i naboforstaden. Så mindste og jeg drog derned i sidste uge for at opdage, at jeg ikke kan få udstedt pas uden at have Hr. F's underskrift på et stykke vigtigt papir. Fair nok, vi dele jo forældremyndighed og det giver god nok mening, at vi skal være to om få barnet ud af landet (eller noget). Vi tog hjem med uforrettet sag.
I går drønede vi forbi biblioteket igen, der havde ammehjernen her bare lige glemt et af de vigtige papirer, der skal vises ud over underskrifterne. Borgerservicemanden mindede mig om, at bibliotekterne også har åbent om lørdagen, så jeg kunne kommer i dag og få det pas ud af verden.
I dag samlede jeg så hele familien forstad og vi spaserede i høj solskin ned til pas-stedet. Men men men i dag var deres system så brudt sammen og der var sort skærm på hele linjen. Minus overskudsmor her, havde ret meget lyst til at anbefale noget genstart og mere kvalificeret personale nede på det skide bibliotek, men nøjes med at vrisse-brokke mig til manden.
Jeg må prøve igen på mandag, for vi skal have babyen med ud at rejse, og det er ved at være lidt knap med tiden, hvis det pas ikke skal være et akut et af slagsen.

Heldigvis blev resten af dagen meget bedre, da vi fik købt en frygtelig masse sko med minus 20% rabat over i forstadens skobutik og der var fællesgrillning nede i haven med vores dejlige naboer. Som også lige tryllede kæmpesæbebobler frem (se Hr. F's instagram for helt fortryllende foto af Svesken).
Nu sidder jeg i min sofa og kan nyde lyden af lun sensommeraften med altanfest hos naboerne og kræmmermarked på Bellahøj