lørdag den 7. september 2013

Farcen

Herhjemme har vi gang i en farce af den slags, der bliver lidt triviel, selv om det sikker kun er de første kapitler, der er skrevet.

Vi skal ud og rejse inden så længe, og vi skal have Alfen med, derfor har han brug for et pas. Den slags kan man jo heldigvis få lavet på biblioteket nede i naboforstaden. Så mindste og jeg drog derned i sidste uge for at opdage, at jeg ikke kan få udstedt pas uden at have Hr. F's underskrift på et stykke vigtigt papir. Fair nok, vi dele jo forældremyndighed og det giver god nok mening, at vi skal være to om få barnet ud af landet (eller noget). Vi tog hjem med uforrettet sag.
I går drønede vi forbi biblioteket igen, der havde ammehjernen her bare lige glemt et af de vigtige papirer, der skal vises ud over underskrifterne. Borgerservicemanden mindede mig om, at bibliotekterne også har åbent om lørdagen, så jeg kunne kommer i dag og få det pas ud af verden.
I dag samlede jeg så hele familien forstad og vi spaserede i høj solskin ned til pas-stedet. Men men men i dag var deres system så brudt sammen og der var sort skærm på hele linjen. Minus overskudsmor her, havde ret meget lyst til at anbefale noget genstart og mere kvalificeret personale nede på det skide bibliotek, men nøjes med at vrisse-brokke mig til manden.
Jeg må prøve igen på mandag, for vi skal have babyen med ud at rejse, og det er ved at være lidt knap med tiden, hvis det pas ikke skal være et akut et af slagsen.

Heldigvis blev resten af dagen meget bedre, da vi fik købt en frygtelig masse sko med minus 20% rabat over i forstadens skobutik og der var fællesgrillning nede i haven med vores dejlige naboer. Som også lige tryllede kæmpesæbebobler frem (se Hr. F's instagram for helt fortryllende foto af Svesken).
Nu sidder jeg i min sofa og kan nyde lyden af lun sensommeraften med altanfest hos naboerne og kræmmermarked på Bellahøj

5 kommentarer:

  1. Hehe.
    Vi var igennem samme 'pasudfordirnger' i foråret. Jeg havde da ikke skænket det der med underskriften en tanke. Havde taget fri. Sendt Asbjørn med toget, så jeg kunne have bilen. Havde hentet ungerne tidligt. Så vi kunne komme igennem den store pasmaskine.
    Meeeen nænæ. Og som du siger: fair nok. Fædre er da ret vigtige! Så vi måtte have Asbjørn til at stikke en kuglepen ud af togdøren, da han tre timer senere drønede igennem Saftyville på vej til noget fodboldspil i... ja, en eller anden anden ville med station ;-).
    Og det lykkedes da også! Heldigvis. Jeg nåede at blive LIDT presset i de næste 14. dages ventetid, over om de der pas så rent faktisk ville havne i min postkasse inden afrejse ;).

    Her var dilemmaet dog ikke så stort hvis ikke passene var nået frem. Det stod nemlig så ynkeligt til, at ingen i familien havde været uden for landets grænser i syv år, så ALLE skulle pasfornyes!

    SvarSlet
    Svar
    1. det skal åbenbart være lidt dramtisk med de pas. 7 år har du ikke rejst siden vi var Grækenland?

      Slet
  2. Puh, det der med pas er bare træls. Vi har lige fået fornyet vores datters pas. Det tog 70 minutter, hvoraf de 65 blev brugt på at vente. før det var vi også gået forgæves fordi den ene forælder manglede. Hvis bare børnebiblioteket havde været lidt mere spændende havde det været okay, men en hel times følg-efter-barn-der-hiver-alle-bøger-ned er virkelig trættende.

    Vi burde have betalt for et nyt, så vi ikke skal samme show igennem ved næste rejse...

    SvarSlet
    Svar
    1. ventetid på den måde er bare altid hæslig

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...