søndag den 1. september 2013

3 år

Svesken er blevet tre år og i den anledning er hun blevet fejret, alt hvad med remmer og tøj kunne bære. Dem der følger med på Instagram ved, at der har været et tema i de kager, jeg har bagt. Det viser sig, at min kagesignatur er noget med nedsunket ansigt på figurerne, der pryder kagerne. Bort set fra det med ansigterne er jeg sgu ret godt tilfreds med med bolleprinsessen (fnis) og barbapapa-lagkagerne.
Svesken har haft the time of her life, og har indkasseret en længe ønsket dukkevogn fra sin moster, nogle temmelige syntetiske prinsessekjoler fra sin morfar og oma, lækkert tøj fra fastre og onklerne og farmor smed et lægesæt i puljen. Siden har prinsesse Sveske kørt rund med dukkevognen og givet helbredsundersøgelser til alle hun mødte. Vi gav hende en vendespil med prinsesser (ja det er et vigtigt tema her i øjeblikket. Jeg har på fornemmelsen, at det er meget moderne i børnehaven at være prinsesse), et barbapapapuslespil og noget duplo med Hello kitty (eller katten, som vi kalder den lille japanes her). Hun blev glad for det hele, og jeg er godt tilfreds med at have fundet det alt sammen i Nettos spotkurve, som er den primære kilde til gode shoppingoplevelse for barselsmor her.

Vi har holdt festivitassen i Mosters hus på Fødeøen og derfor tilbragt nogle timer i toget. Jeg kan ret godt lide at køre i tog. Nu hvor jeg ikke kan sidde i stillekupé, fordi jeg har ungerne med, kan jeg også slappe lidt af, i stedet for at sidde og blive indebrændt over, at de andre ikke kupeen ikke har fattet at være stille.
Det er ret fedt med sådan nogle toge, fordi man ligesom bliver sluset ind i andres menneskers liv, i den tid man rejser sammen.
I dag var der et midaldrende par med som talte sammen. Hun talte med en høj, klar og bedrevidende stemme og læste bl.a højt fra en bog der definerede ords oprindelse. Han sad overfor og mumlede sine temmelige utydelige svar ned i deres hund, som mest af alt lignede Sprocket fra Fraglerne. De var helt almindelige og alligevel er feltstudie værd.

Henover weekenden er efteråret sørme også kommet på banen, man skulle tror, at det faktisk førte kalender og stod på spring i kulissen og ventede på 1. september. Vi tog (optimistisk) afsted uden jakker i høj sol og måtte småløbe iskolde gennem regnvejr på vej hjem. Jeg hilse efteråret velkommen, for jeg kan meget godt lide aftenmørket, farverne og maden. Jeg glæder særligt mig til at drikke the og lægge puslespil sammen med Svesken, og til at strikke noget i uld, imens jeg får nusset fødderne af Hr. F.

1 kommentar:

  1. Tillykke med svesken :).
    OG med at det kun er kagerne der lider af nedsunket ansigt!
    Knus

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...