mandag den 16. januar 2012

Shamaner

Jer der læser med over ved Sneglsille, har allerede læst om shamaner i dag (http://sneglcille.dk/2012/01/16/der-findes-ikke-shamaner-vel/) men I andre skal da ikke snydes.

Jeg har nemligt også mødt den shaman, endda oppe i Brugsen her i Forstaden.
Han stod og kiggede på madolier og så ganske forvirret ud. Flink som jeg er, smilede jeg og spurgte om han havde brug for hjælp. Han sagde nej tak til hjælpen, men ville høre om jeg kendte til shamaner, for sådan en var han. Han sagde meget præcist hvor mange søskende jeg har (det er ellers noget af et regnestykke), hvornår min mor døde, hvordan jeg havde det på mit arbejde og at der var meget ubalance i mig. Så aede han mig på armen og gav mig anvisninger om at koge noget ingefær.

På det her tidspunkt, havde vi forsøgt at få børn i 11 mdr og haft to ufrugtbare graviditeter. Den dag undfangede vi Svesken.

Jeg er sikker på, at ham dér shamanen har hul igennem til et eller andet. Der er lidt større end let aflæselig kropssprog og lige så let aflæselig kedelig hud. Og jeg er endnu mere sikker på, at det han gjorde for mig den dag i Brugsen og det har har gjort for Cecilie på den bar, kommer af et helt fint og smukt hjerte. Jeg må indrømme , at jeg faktisk er stødt over alle dem, der i Cecilies kommentarfelt forsøger, at redegøre for hans handlinger med logik, 'han har læst bloggen osv' og 'han var nok ude på at score dig'
hvorfor fanden er det SÅ svært at tro på, at der findes flinke shamaner, der af godt hjerte lidt aer et par arme, for at berige nogle andres liv.

Hvis I møder ham, så sig tak fra mig.
Nå!


- Fra telefonen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...