En drønkedelig kæreste

(Foto lånt her)

Jeg har et job, som jeg ikke rigtig har været tilfreds med længe. Så jeg er på jobjagt, men det er godt nok svært, når man arbejder i en konjekturfølsom branche, der nærmest er gået i stå som følge af krisen. Det bliver ikke nemmere at søge nye jobs, når det man har, er dejlig fast, utroligt fleksibelt og hyggeligt sovepudeagtig. Det har også sine fordele at være den bedste til jobbet og kunne have besøg af sin baby, når manden skal til tandlæge. Desværre er der ulemper, som længe har fyldt en del. Mit faglige selvværd er temmelig lavt, da jeg ikke bliver udfordret, jeg er jævnt fustreret over mangel på ledelse og lønniveauet er så lavt, at det er pinligt nærmest skruebrækkeagtigt.

Jeg HAR søgt et andet job, og er i gang med at søge flere, men jeg er så usikker på, om det overhovedet har sine fordele at skifte lige nu, hvor Svesken er så lille og snart skal starte i vugger. Min job kan vist bedst beskrives som en kedelig men tryg kæreste, der er svær at forlade, selv om man godt ved at han ikke er den man bliver lykkelig med.
Godt det kun er jobbet ikke Hr. Forstad jeg har det sådan med.