fredag den 17. december 2010

Drømmen om det skemalagte liv.

Jeg drømmer om at være god til at madplaner, rengøringsplaner, budgetter, motionsplaner, 'to-do'lister og alt andet i den dur. Det er jeg bare ikke, jeg er skide dårlig til det for at sige det pænt. Jeg kan lige præcis finde ud af at holde fast i noget i ca 3 uger, og så mister jeg interessen og energien. Faktisk er jeg så dårlig til at gøre ting færdige at vores mircolejlighed flyder med halvfærdige projekter fra min hånd. Bare for at nævne nogle få:
- Sweaters til mig (mangler lidt i halsen og montering under ærmerne, samt hæftning)
- Sweaters til mand (mangler alt)
- Strømper til Svesken (mangler det meste)
- Nusseklud til Svesken (mangler det meste)
- Pude (skal broderes ca. 1/3)
- Sengerand til Svesken (mangler det meste)
- Sækkestol til Svesken (mangler det meste)
- Betræk til Sveskens skråstol (mangler det meste)
- Byg selv juletræ (mangler det mest, dog skal Hr. Forstad hjælp her)
- Patchworktæppe (mangler alt)

Derud over er der alle de ting som jeg HAR fået idéen til, men endnu ikke købt ind til.
- Buksedragt til Svesken
- Sweaters x 2 til mig
- Hue til ven
- Patchworkbolde
- Patchworktæppe til Svesken af Hr. Forstads gamle T-shirts, de ligger i en pose.

Min første sweaters under udførelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...