søndag den 7. september 2014

Enjoy the silence

Der har været knadlhamrende tryk på de sidste par uger. Hr. F arbejdet på højtryk på at få malet og gjort ved, sådan at Sveskens værelse kunne være færdig til alt festivitassen, der skulle holdes i anledningen af de fire flotte år. Hun er blevet fejret tre gange, huset har være fyldt til bristepunktet og opvaskemaskinen ligeså.

Svesken og jeg brugte formiddag til åben Tigertræning i Vanløse. Kulturstationen holdt åbent hus, så der var også cirkus og sørøvere, nogen der var ved at lave en kæmpe vægcollage (som Svesken overhovedet ikke gad at være med til, øv) og så stod der, at der var maling for alle i det ene lokale. Der smuttede vi ned i håb om at få lov til at klaske lidt med maling. Men lad os bare sige, at de tre modne damer, der sad dernede ikke ligefrem var overvældende eller imødekommende, så vi dampede hurtigt af igen og gik på eventyr i den lille skov, der ligger mellem Enfamiliehuset og Vanløse.

Eftermiddagen blev brugt på at samle lego og skille det ad igen, for at samle det på en ny måde. Jeg er ret imponeret over, hvor sej Svesken er til det. Hun kan sidde helt stille meget længe og følge instruktionerne, hvis hun ikke bliver forstyret af en ejersyg Alf, der nupper klodserne og råber 'Miiiiiiiiiiiiin!'

Vi spiste tidligt aftensmad og bagefter gik ællingerne ind på Sveskens værelse. Vi sad i sofaen og hyggede os med at tale helt stille sammen, mens vi kunne høre at de to legede med hinanden uden at skændes. Det er jo sød musik i alle forældres øre, når ungerne har det dejligt sammen og der er ro til at tænke en selvstændig tanke.

Da store skulle på toilettet kaldte lille, inde fra hendes høje seng. 'Uuuhhar!' (Mor, eller bare voksen, mener han) 'Uuuuuhaar'. Jeg fik løftet måsen og fandt en Alf med en tusch i hånden og en lidt skæv make up. Mit blik flyttede sig langsomt over på den nymalede væg, hvor der meget sirligt var sat ret så mange lodrette streger. Tydligvis fra en entusiatisk 1,5 årig. Svesken sad på toilettet og råbte 'Jeg er fææææærdig'. Forespurgt om hun havde set ham tegne på væggen, svarede hun ja, men det var et tydeligt nej, til at hun havde været med. Bare lidt afslørende for hende, at den flotteste tegning, hun til dato har lavet, sidder placeret lige til venstre for radiatoren på hendes værelse.

Det er ret ærgerligt. Både for væggen som Hr. F har gjort sig meget umage med at male og for mig, som virkelig har lyst til at gemme den tegning. Men jeg er vist ikke helt der, hvor jeg synes, det er rigtigt fedt at male en gylden ramme uden om. For hun vidste godt, at det overhovedet ikke var i orden at male på væggen og jeg synes ikke placeringen ved siden af radiatoren ligefrem lægger op til indramning. Men på den anden side overvejer jeg det, for ud-af-boksen-tækning skal vel egenligt belønnes, og jeg synes hun har en skide fed streg.

Stilhed er ALTID lig med unoder.
Jeg synes, det ligner en drage.
g.


6 kommentarer:

  1. Det ligner da 100% en drage :-).
    Nyd den. Den er da så meget federe end hvid væg!

    SvarSlet
  2. Hvor er den fin! Og nej, det var måske ikke lige PÅ selve væggen, man kunne have ønsket sig kreativiteten udfoldet i fuldt flor, men på den anden side, så er der vel ingen, der siger, at man ikke kan have et billede i fin ramme hængende ved siden af radiatoren?! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. nej, man bestemmer jo heldigvis selv, om det er der, der skal hænge et dragemaleri.

      Slet
  3. Haha, tænk på hvor meget folk giver for at få kunst malet direkte på væggen! Jeg synes, det er en brandfin drage :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk har jeg været i gang med at undersøge prisen på et stykke væg-kunst, som vi ikke havde råd til, ind til spiseafdelingen. Måske jeg bare skal slippe dem løs der sammen.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...