Ja det er jo første december og første advent, så vi er på bedste forstadsmanér hoppet med på nissedør-bølgen. Men meget low key, da Alfen huserer på gulvet og alt overflødigt pynt, vil bliver gennemtygget i det øjeblik han ser det.
Svesken er heldigvis ikke klar over, hvor fede de der små nisselandskaber kan se ud. Så hun er bare fuld af benovelse over, at der bor en nisse hjemme hos os. Hun kan ikke forstå, at den er genert til at komme ud og sige hej. For hun er meget sød, når hun selv skal sige det.
Jeg har hevet flyttekassen med julekugler ned fra loftet, og konstateret at der ikke er nogen oplagt plads til dem, så længe vi bor her. Endnu en rigtig god grund til at glæde sig til huset. Derover får vi masser af plads til julepynt, måske endda på et juletræ, der skal stå ude i musikstuen. Indtil da overvejer at jeg hænge et kosteskaft op i loftet, så jeg få bare et par af kuglerne op at hænge.
Vi har også været til årets første juletræsfest, det var i sidste weekend og med en julemand/tryllekunstner, der var så tåkrummende pinlig, at Hr. F måtte gå ud af rummet, for ikke at få hjertestop. Trylleshowede stoppede vist også temmelig meget før tid, da børnene heller ikke var voldsomt imponerede over, at han kunne binde knuder på et torv, tælle til seks (i bunke med tydeligt flere kort) og i øvrigt tabte noget af et trick ud af posen, temmelig lang tid før det var meningen.
Nu lurer en ny uge, og det må gerne være en, hvor Alfens tænder bryder igennem og han derfor nærmest får fuld tandsæt, hvis man skal tror på bulerne i gummerne og det ekseptionelt dårlige humør, han har været i de sidste par dage.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar