mandag den 23. december 2013

Jul og pynt

1. Etape af juleriet startede i lørdags, da vi steg på toget inkl. to store ikeaposer pakket til randen, en løs autostol og alt vores elektronik (så tyvagtige typer kan lige så godt droppe at svinge forbi Forstaden, vi har det hele med) stoppet ned i barnevognen og et barn hver på hver på armen.
Heldigvis ringede tosset bombemand først søndag, så vores tur med DSB gik hurtigt og smertefrit.
Vel ankommet til Fødeøen drog vi ud til Moster for at høvle vafler ned og hygge med noget familie. Søndag stod også på julehygge hos Moster. Der var flæskesteg, brunede kartofler og en juletræsfest med tombola. Jeg vandt en masse bl.a. En iPad-oplader og en soft shell jakke i str xl, som helt sikker kan blive havejakke over i det nye hus.

Mandag morgen pakkede vi ca. 2 kubikmeter gaver ind i Farmors bil og er kørte til gavefri juleaften hos Oldemor.

Svesken har hjulpet Onkel T med at pynte juletræet og har fået insider-fifs om lamettaen skal hænge tæt ved lysene, men at flagrankerne endelig ikke skal. Personligt er jeg mest imponeret over, at der faktisk er julekugler på det store juletræ, der står ude i rundkørslen for at Oldes hus.

Vi har lejet en lejlighed tæt på gennem air bnb, og da vi kom for at hente nøgler blev vi mødt af to kæmpestore og kælne main coon katte (de er lige lidt større end en puddel til almen orientering). De er meget fine, sådan nogle misser, men det ville nok have været en fordel, at vi havde spottet at det var et kattehjem, eftesom vi begge to (muligvis alle fire) er temmelig allergisk over for den slags uldtotter.

Vi har fundet den nærmeste legeplads og åbnet den første julegave, for at få ventetiden hos Olde til at glide lidt lettere og vi er glade for at Cirkeline app'en har både film og huskespil.

Snart skal der danses om juletræ, åbnes pakker og spises endnu mere mad. Jeg glæder mig til hele også selv om min mave strejker og jeg pt sidder fast på toa.

I ønskes alleen glædelig jul.

- Fra telefonen!

1 kommentar:

  1. Øv med kattene - sku i bo med dem?
    Skal man ikke informere om sådan noget på Air BNB?

    Glædelig jul

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...