mandag den 2. december 2013

Rørelse & Tristesse

En af mine veninder har født i dag. Et styks hel perfekt, lille, bitte fantastisk baby. Jeg har glædet mig på en helt tosset måde til den baby kom. Både den almindelig glæde ved en lille rent menneske, men også fordi det er så rigtigt, at de to skal være forældre og fordi jeg synes den baby lidt er en gave til mig, på samme måde jeg synes mine never var det.
Jeg har brugt de sidste 14 dage på at lægge mig selv i selen, for ikke at ringe dagligt med verdens værste: 'Har du født endnu?'-opkald. Samtidigt jeg har selvfølgelig tænkt på moren og babyen en gang i timen, for det kunne jo være, at det var NU, han kom til verden.
Nu er han så kommet, og han er så fin og lækker i sit lille tæppe på det foto hun har sendt mig, at jeg sidder her fuld af rørelse over, at der er kommet et barn mere, som vi skal passe på. For jeg skal nok få møvet mig ind i den babys liv, selv om den faktisk har ret mange mostre/fastre og onkler af den helt normale salgs.


Midt i al rørelsen er jeg ramt af min egen mor-tristesse. Der pt er udløst af, at alfen ikke kan få plads i Sveskens integrede institution før til skole-udskiftningen i maj. Han står nr. 9 på ventelisten og det lyder jo ikke som noget, der ikke kan løses med telefonchikane af pladsansvisingen. Hvis det ikke lige var fordi, jeg personligt kender i hvertfald tre af de børn, der står foran ham, fordi deres storesøskende er venner med Sveskens. 

Nu skal vi så tage stilling til, om vi vil køre ham ind i en anden vuggestue, for så at flytte ham, når der kommer en plads i institutionen. Eller om vi ikke vil flytte ham, og han dermed ikke kommer ind i børnehaven heller, hvorfor de så ikke har hinanden før i folkskolen.

Tager børn skade af at blive dobbeltindkørt, med en flytning i midten. Eller er det værre, at forældrene skal hente/bringe dobbelt i alt for langt tid, mens ungerne hver især har deres egen verden.
Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg tager den beslutning, der er bedst for min lille dreng og vores lille familie.
Jeg ville ønske, vi skulle flytte inden, Hr. F's barsel var slut. Så kunne vi måske lokke farmor til at bo i musikstuen og passe baby indtil,  der var plads til ham i den rigtige vugger. Evt. kunne morfar komme til undsætning i en form for skifthold. Det er bare ikke rigtig en mulighed i smørhullet. De 55 m2 levner ikke meget plads til noget som helst, og under ingen omstædigheder overnattende gæster. Med mindre de skulle have lyst til at ligge i spænd på toilettet. Det virker som lidt meget at kræve af + 60'erne at de får bak-ind-lokummet som værelse i tak for at passe Alfen.

Hvis blogland-panelet sidder med god råd og erfaringer, så hører jeg hellere end gerne på det hele.

7 kommentarer:

  1. Jeg ville flytte ham over i Sveskens institution, når det bliver muligt. Børn kan godt tåle at blive flyttet, og fordelene ved mere tid sammen i familien og at han kommer over, hvor hans søster er, så rigeligt opvejer ulemperne. Det er selvfølgelig møgærgerligt, at det ikke kan lade sig gøre med det samme.
    Vi flyttede selv i hus og over i en ny dagpleje (fordi vi flyttede til en anden kommune), da vores søn var 1,5, og det gik virkelig godt - både flytning til flere kvm og til ny (og bedre) dagpleje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nu har vi besluttet os for først én vuggestue og derefter Sveskens. Så må vi jo bare håbe, at han er en sej lille mand og at morens hjerte ikke går alt for meget i stykker.

      Slet
  2. Hvad Lirum siger! Nu er vi jo sådan nogle ravneforældre, der har ladet Varanen skifte vuggestue hele to gange, og selv om det naturligvis på ingen måde er optimalt, er det gået aldeles glimrende. Han begyndte i vuggestue i Kbh, da han var 10-11 måneder. Kort tid efter flyttede vi fra vores lejlighed til tændstikæsken og efter et par måneder flyttede vi så til Forstaden. Varanen nåede således to boligskift, før han flyttede institution. Og efter to måneder i den nye vuggestue flyttede vi ham så, fordi vi ikke syntes, det kørte. Heller ikke selv om det var den samme institution som Øglen gik i - den glæde de havde af hinanden var desuden begrænset, da stuerne lå i hver sin ende af huset.

    Nu går Varanen i verdens bedste vuggestue. Måske skal han ind til Øglen, når han skal i børnehave, måske skal han ikke. Det kommer an på så meget. Som udgangspunkt vil vi gerne have, at de har hinanden i børnehaven, men det bliver alligevel en stakket frist, da Øglen jo også skal i skole på et tidspunkt. Men det er da en dejlig tanke, at de har hinanden. Bortset fra, at det har de jo også derhjemme.

    Jeg kan godt forstå og følge alle jeres tanker. Det er en stor ting, når baby skal introduceres til institutionslivet, og man vil jo gerne gøre det så nemt og godt for dem som overhovedet muligt. Men jeg er sikker på, at Alfen nok skal overleve et skift. OG en flytning. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret og Varanen er jo heldigvis et pragteksemplar, der kan vise mig vejen.

      Slet
  3. Tja, min ældste blev flyttet fra dagpleje til vuggestue da han var omkring 1½ og det gik helt fint. Men jeg forstår udmærket dine tanker... Der er ikke nogle chance for at få huset før tid?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber det går med en flytning af vuggestue. Men nej der er ikke nogen chance for at han kommer ind før.

      Slet
  4. I har al min sympati. Det er SÅ svær en beslutning! Vi flyttede til den anden ende af landet, flyttede dermed Store på 2 år fra dagpleje til vuggestue og så blev Mini født midt i det hele. Og Store overlevede og er stadig en larmende krudtugle. Jeg var helt ærligt mest nervøs for hendes håndtering af dagpleje-vuggestue omvæltningen, men det viste sig at tøsen var langt mere robust end mor her troede :) Så jeg krydser fingre for at alt går uden problemer.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...