God nat og sov godt

Der er gået total morblog i den, men der sker bare ikke så forfærdenlig meget andet end noget med børn over i barselsland.

Jeg har sådan nogle børn, der ikke kan finde ud af at lægge sig til at sove. jeg kan godt forstå dem, jeg synes også, det er svært og skal virkelig koncentrere mig hårdt for at falde i søvn. jeg er dog blevet så gammel, at jeg faktisk synes, det er ret luksus, det der med at ligge i min seng og svæve hen i drømmene. Det har mine børn ikke fattet endnu.
Derfor bruger jeg virkelig meget af min dag på at putte træt afkom.

Alfen kører noget 2-3 dages turnus, hvor han sover en hel dag og er vågen en eller to hele dage i træk. I går sov han, det betød, at jeg sammen med søde naboer kunne nå en helveds masse nede i haven. Vi snakker etablering af højbede, flytning af græstørv, årets første grillmad og udplantning af forspirede sager samt leg med Svesken. Det eneste problem, der er med de dage, er, at jeg savner det lille tandløse smil og den insisterende 'agyyyy'-stemme og så at han står op kl pis lort dagen efter, men det brokker vi også ikke over, for han er så sød til at sove om natten.

I dag har han haft vågen-dag. Det betyder, at han har sovet meget lidt og jeg har brugt meget lang tid på at lulle, vugge og nusse ham i søvn uden den store succes. Til gengæld har han været stiktosset af træthed det meste af dagen.
Jeg skulle hilse og sige, at en møgsur Alf kan skrige meget højt, og at babygråd kan runge igennem hele det kontorfællesskab jeg arbejder i. Noget med, at Aulaen virker som en højtaler eller giver ekko.
Jeg var ikke på arbejde, men Hr. F og jeg havde bare en aftale i den gade kontoret ligger i, med nogen vi gerne ville imponere lidt meget. Alfen var ikke inviteret, Vi holdt pit stop på kontoret, så han lige kunne tankes op og skiftes inden Tante Foto kom og trillede ham en tur rundt om blokken, mens farmand og jeg gjorde os til.

Inden vi overlod krapylet i en ti mins lur, nåede vi lige at advare mod evt. meget sure miner med alvorlig meget lyd på. Da vi kom ud fra mødet, stod de to lidt nede af vejen. Hun med forgrædt, men stille baby på armen. Han med hævede øjne og våde kinder. (Er det ikke noget med, at babyer ikke kan græder med tårer, i så fald burde Alfen lige orienteres.)

Pga imponeringsmøde tog Svesken med sin veninde hjem fra vugger. Hun har tilsyneladende opført sig eksemplarisk hele dagen og spist virkelig meget mad. Da jeg kom, var trunterne vist kørt temmelig trætte, for der gik hyl i den. Eller dvs, at Svesken var temmelig streng og efterfølgende var både veninde og Sveske helt kede af det.

Jeg fik balanceret begge skrigunger hjem og der kom ro på tropperne. Da vi kort efter nåede sengetid, havde jeg stadig ikke spist (og jeg er jo skide sulten, fordi Alfen og jeg er en slughals). Alfen gik endeligt i brædderne efter en hel dag med åbne øjne, men Svesken havde uro i kroppen og dans i benene, det betyder at drømmeland er langt væk.
Min mave knurrede farerturende og derfor beslutte jeg at prøve noget helt vildt her i Forstaden, nemlig at gå ud af soveværelset inden trunten sov. Det blev ikke modtaget godt (læs: mere skrig og skrål). Efter trøstning indgik vi en aftale om, at jeg kunne gå ud i køkkenet (hele 90 cm fra soveværelset), hvis jeg lovede at komme ind igen, når jeg havde sat  gryderne over. Som sagt så gjort. Derefter kunne jeg få lov til at gå ud i køkkenet og røre i gryderne, hvis jeg kom ind igen og det gjorder jeg, men jeg dristede mig til at trække tiden lidt mere for hver gang. Lige ind til jeg ikke gik derind igen.

Og nu kommer hele pointen med det her urimelig lange indlæg, nemlig, at Svesken selv fald i søvn uden en far eller en mor til at holde om. Så snakker vi ikke om, at jeg hemmeligt stod i døren hver 2. min og kiggede ind til hende (og sovende Alf) .

Hvis ikke turen gik til Fødeøren i morgen, ville jeg nok forsøge at gentage 'Falde i søvn alene'-succesen, men det må vente til vi en gang komme hjem igen.

God nat og sov godt.