Fik jeg sagt, at jeg elsker melodi grand prix? Jeg elsker showet, folkloren og gimmickene, men det er muligvis fordi, jeg er så gennem umusikalsk, at jeg ikke kan vurdere, hvad der er gode eller dårlige sange. Jeg glædes bare ved, at lavest fællesnævner er så lav, at jeg kan være med.
Det er fanatisk, at der findes et koncept, der kan rumme både aflagte barnestjerner, tidligere x-factorvindere og kæmper på 230 cm. Det er skønt, at eksempletvis Kroatien stiller op med en truet sangart fra Unescos liste over store europæiske kulturskatte. Ligesom det er virkelig flot, at både Bonnie Tyler og Anouk indskriver sig i række af stolte grand prix sangerinder.
Jeg har selvfølgelig brugt denne semifinaleaften på at se tv og chatte med min trofaste grand prix veninde. Inden vi fik børn, så vi showet sammen, nu har vi indført livechat og parallelt TV-kiggeri, fordi ungerne forstyrrede for meget det år vi forsøgte at have dem med.
Jeg synes 1. semifinale var storslået. Der var næsten ingen der sang falsk, og svenskerne har lavet en rigtig fin produktion, der kun indeholdt de obligatoriske kiks med noget danseshow og et par dårlige jokes fra værten - præcis som det skal være i sådan et grand prix.
Nogen af det bedste ved grand prix er også Ole Tøpholm, han løfter arven fra Mylle rigtigt godt. Jeg kan ret godt lide, at han ikke kan skjule, hvor skuffet han bliver når Danmark ikke vinder. Ligesom jeg gerne lader mig rive med af hans begejstring over Irlands trommedrenge, der kun var iført tribal-tatooveringer og lændeklæder.
Jeg glæder mig allerede til på torsdag, hvor der forhåbentlig kommer lidt mere gang i vindmaskinerne, end der var her til aften.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar