I familiens skød

Tirsdag eftermiddag drog jeg til fødeøen iført begge børn og en anelse angstsved. Vi rejste med tog og det var Alfens første tur (og min første med hele to børn og det uden assistance fra Hr. F).
Logistikpanikken havde taget godt fat i mig, så vi var på Hovedbanen 50 min inden afgang. Det er lang tid at underholde en Sveske, der ikke må stikke af og blive væk i menneskemyldret. Derfor mosede vi os ind på MacD og kastede os over nogle pommes. Alfen sov fra burgeroplevelsen og opførte sig eksemplarisk på togturen. Det samme gjorde Svesken. Hun er så god til at sidde på sit sæde og se Peter Plys på paden, mens hun spiser madpakke (eller ma'pak' som den hedder der, hvor jeg kommer fra).

Inden afrejsen havde Alfen og jeg lige rundet åbent hus hos sunderene, for at tale lidt om det dårlige humør og de mærkelig sovevaner. Med det resultat, at det blev konstateret, at han står lidt stille på vægten, og at alt surheden muligvis skyldes min største morskræk, nemlig et sultent barn.
Der blev uddelt desinger om at kampamme. Vi fik heldigvis også ros for en 'veletableret tilknytning' og Alfen fik god ros for sin dygtige pludren. Det var nok startektisk klogt af sunderne, at rose os lidt, så jeg ikke behøvede at gå helt i panik over manglende flæsk på baby.

Af frygt for, at Alfen skulle fortsætte med at være ulykkelig, blev der indkøbt flaske og erstatning. Men det gad han ikke at spise, og eftersom humøret er blevet væsentligt bedrer siden i onsdags, har jeg besluttet, at det nok mest var lidt mavekneb og at han lige om lidt tager en godt spring med vægten igen.

Vi er egentlig på Fødeøen for at fejre min store nevø, der blev konfirmeret i går. Festen var hjemme i min søsters stue, som var fyldt til randen med dejlig familie og gode venner. Konfirmanden fik alt, hvad han drømte om og mere til. Vi andre kunne nyde godt af den gode mad, det skønne selskab og det fine vejr. Svesken brugte det meste af konfirmationsfesten på at hoppe i trampolin, eller se på andre hoppede i trampolinen mens hun ventede på sin tur.

Når der ikke har været en trampolin i nærheden, har Svesken underholdt sig selv og os med variation over temaet gemmeleg. Det kan foregår ved, at hun sætte sig ind under et bord og råber: 'Jeg er blevet væk fra os' og forventer at blive fundet, men først efter tilpas mange mislykkedes forsøg. Guds nåde til den der finder hende for hurtigt.
Det kan også være den mere traditionelle udgave af legen, hvor én tæller mens én anden gemmer sig, der i hendes version bliver til en sær form for kongens efterfølger, fordi det er helt sikkert, at hun gemmer sig lige der, hvor hun netop har fundet mig (eller farmand)

Ud over konfirmations og gemmeleg har Fødeøen også budt på kaskader af rabarber fra bedsteforældrenes haver. Derfor har jeg således indtaget ikke mindre end to gang rabarbercrumble, en gang rabarbertærter og en omgang rabarberkompot i de sidste par dage. Jeg overvejer stærkt at plukke en buket med hjem til Forstaden, så jeg ikke får abstinenser. Ligesom jeg også skal have en knold af den kinesiske purløg med hjem til højbedene, når vi morgen vender snuden mod Forstaden og resten af weekenden på egen matrikel.