Tvangsdating

Jeg er sådan en, der elsker når folk er nyforelskede og helt pjattede med hinanden. Og fordi jeg er mere end alm. nysgerrig, har jeg har godt tjek på, hvordan kærligssituationen ser ud hos mine venner og bekendte. For noget tid siden var jeg til én venindes polterarben, her fortalte venindens veninde (som jeg har mødt en del gange), at hun bare godt kunne tænke sig en god, sød og udramatisk mand, gerne lidt i stil med det skønne eksemplar jeg har herhjemme.
Et par uger efter, var jeg sammen med en anden veninde, som har en ven, der præcis lever op til: god, sød og udramatisk. Det gør heller ikke noget, at han også er pæn og klog. Min lille kærlighedshungrende hjerne har siden arbejdet på højtryk for, hvordan får man lige venners venner til at mødes 'tilfældigt', så de kan forelske sig og blive gift og få børn (ja, jeg har de konventionelle forstadsbriller på). Jeg opgav det tilfældige møde og forslog noget så vildt som en blind date. Ved I hvad? De var begge modige nok til at springe ud i det, så nu skal de mødes. Jeg håber selvfølgelig, at de synes rigtig godt om hinanden og hvis de ikke lige har kemi, så er intet tabt. Men under alle omstændigheder synes jeg, at de er mega seje og modige. Personligt havde jeg nok ikke turde, at lade mig sætte op på den måde. Kryds lige fingre for, at de i det mindste hygger sig lidt.

- Fra telefonen!