Så er vi godt i gang med den rigtige hverdag, den hvor vi begge arbrjder og Svesken SKAL være i vuggeren. Det startede lidt rocky med at de ringede fra vuggeren i mandags. Svesken var sur og træt og i det hele taget kun til at sidde på arm. Så måtte hun jo hentes, det skal jo helst være en god ting at gå i vugger. Men helt ærligt så føles den godt nok lidt op ad bakke at skulle hente et barn, fordi hun var utilfreds (men hellere det end et ulykkeligt barn selvf'). I går skulle jeg på tur med arbejde så Hr. F stod for afhentning, han punkterede bare lige og så var det hele udsat lidt. Så Svesken sov da han kom, og til hans store fortrydelse var der ingen små arme der rakte ud efter ham i glæde, men til gengæld et groggy barn, der tilsyneladende ikke var klar over han havde været væk. Til gengæld tog de små babyarme revence da jeg kom hjem, jeg blev kravlet i møde og fik den første krammer, hvor hun lagde armene om min hals (at det nok mest var for at hive i mit hår, der ved et uheld var løst, snakker vi ikke om - det var ren kærlighed). Jeg glæder mig allerede til at komme hjem i aften, selv om hun nok sover der, jeg skal nemlig i biffen med Frk. Politik som er blevet forelsket i en , der er forelsket tilbage, det glæder jeg mig meget til at høre mere om.
Blev kørt hjem i går, så cykel står på job og jeg er henvist til bussi.
Fra telefonen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar