mandag den 20. april 2015

Pink weekend

Vi har haft en dejlig weekend. Pga skoldkopperne var vi foran med vasketøj og den slags, så weekendes fridage blev ikke primært brugt på at indhente forsømte pligter men i stedet på sjove ting.

Lørdag byggede vi en hule af pap. Jeg havde set en ret sej udgave over på Pinterest og med vanlig storhedsvanvid tænkte jeg: 'Sådan en kan jeg da også lave!'. Jeg studerede billedet kort og gik ellers i gang med at skærer trekanter ud. Heldigvis fik genboen ny hule-seng, så der kom ekstra forsyninger af pap, da jeg var halvvejs og lige pludselig have jeg lige pludselig trekanter nok til at gå i gang med tapen. Hr. F gik ind i projektet med en vis skepsis. Sådan er det altid. Efter et par færdig-tapede pentagoner, var han hooked og vi var nået til det punkt i mine projekter, hvor vi altid lige skal diskuterer os frem til om han er i gang med et hostile take over, eller om han bare gerne vil hjælpe.

Pentaegoner blev tapet sammen og det kunne konstateres, at jeg nok skulle have google en anelse mere på dome-konstruktioner og dome-beregnere inden jeg kastede mig ud i skærearbejdet. Jeg skulle nok også lige have talt efter, om jeg nu havde trekanter nok, for jeg manglede faktisk fem, men det skal jo ikke stoppe nogen vel. Det ikke en dome vi har, men mere et skildpaddeskjold af pyramider. Ællingerne er heldigvis ligeglade med, at det ikke ser ud som jeg forstillede mig, og Hr. F og jeg har aftalt, at næste gang der er nogen der køber noget i IKEA, så bygge vi en rigtig dome-formet dome.
Hr. F har nemlig fundet alle mulige beregnere på nettet og han er svært begejstret ved tanken om, at vi skal have domes overalt. En lege-dome, en hønse-dom, en driv-dome og så videre.

Søndag tog vi på sakura-tur til Bispebjerg Kirkegård. Efter en del vandring fandt vi den rigtige strøm af menneske og endte i hjørnet bag Sønder Kapel, hvor Kirsebær Alléen er. Det var helt usandsynligt smukt og det syntes de ca. 10.000 mennesker også. Ællingerne var mest facineret af pinde og sten. Jeg elsker den Kultuviret natur, der er på kirkegårde og har optur over, hvordan havearkitekterne har formået at lave et utal af forskellige rumoplevelser ved hjælp af planer. Vi har også spist is, købt tøj og pustet sæbebobler - præcis som man skal når solen begynder at få varme.

Nu afventer vi bare sygdom. Alfen skal have skoldkopper, mon ikke de første kommer på torsdag og jeg skal af med nogen kriller i halsen og lidt for kolde fødder og lidt for mange hedeturer.

2 kommentarer:

  1. Ville vildt gerne se et billede af det der dome-noget:) Lyder ret spændende:)

    SvarSlet
  2. God bedring - huleprojektet lyder ellers festligt!

    - Anne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...