mandag den 6. april 2015

Påsken

Vi har haft en påske fuldt af det hele.

I starten af ferien fik vi (endelig) vores musikanlæg op. Så jeg kan love jer, at vi har haft fuld skurer på alle dansenumrene og rystet vores numser til Taylor Swift, Me & My og Elvis. Der er altså ikke noget som en god sving om.

Familien har fyldt en masse, fordi vi har brugt en uge på Fødeøen hos div. familiemedlemmer. Ællingerne har nydt det for fuld hammer og vi voksne kan virkelig også nemt vænne os til det høje serviceniveau, der er når man ikke er ansvarlig for aftensmad, rengøring og andet drift.

Alfen har haft en skyder i hånden hele påsken, han elsker de store fætres aflagte våben og får lov til at lege snigskytte, når han er hos sin Moster. Vi har set hans lykkelige fjæs titte frem bag et helt arsenal af forskellige håndvåben. Kriserne har til gengæld været store, når skyderne er blevet pakket væk. 'Miiiiin sgyder!' og 'Jeg sgyder dig.' Har været de mest sagtes sætning i den sidste uge.

Påskeharen hjemme ved Oma var som altid gået A M O K. Der var chokoladeæg nok til at have kontinuerligt sukkerhøje og let kvalme børn frem til næste påske. Ungerne storhygger med at finde de gemte påskeæg og de voksne morer sig over, at der hvert år er æg, som bliver gemt så godt at ingen kan finde dem.

Vi har også set venner. Børnene hang ud i zoo og så på dyr i selskab med andre børn og Hr.F og jeg var ude og spise sammen med vores fælles vennerpar. Det var en flot aften der efter stærke drinks og alvorlige bøffer tog os rundt i ungdommens hæng ud steder. Aftenen sluttede med pizza-slice med creme fraiche dressing, som sådan en aften i Barndomsbyen skal slutte.

Men det har ikke været sjov det hele. Svesken har hjertekvaler i øjeblikket, fordi hun har svært ved at finde sig godt tilrette i legerelationerne. Hende bedste veninde er af den mere cool og selvstændige type, der sagtnes kan lege selv og i øvrigt også nemt kan finde ud af at have andre venner. Svesken kan ikke rigtig overskue det og vi er lidt på bar mark med, hvor meget vi skal arrangerer og faciliteter venskaber. Jeg synes, det er SÅ svært, for hun skal jo lære det selv men hun har tydelig brug for støtte i en eller anden form. Jeg indrømmer blank, at det er min største mor-frygt, at hun ikke kommer til at fungerer socialt og at det risikerer at forfølge hende fremover. Jeg synes jo at hun er helt normal, sød og imødekommende, så det er svært st forstår, hvorhenne det kan gøres meget anderledes. Det fylder meget og jeg både tuder og har ondt i maven over det.

Jeg har også haft ondt i maven på en anden og mere latrinær måde, så jeg vil sparer jer for detaljerne og i stedet spørger til om, der mon er nogen derude, som lider af cøliaki og vil fortælle lidt om symptomer og blodprøve og sådan.

Til slut kan vi konstatere, at ikke alle forspirer kan tåle at være alene hjemme i det sydvendte vindue. Det er et sørgerligt syn med sådan en række svedne krydderurter. Heldigvis giver svipser mulighed for at plante igen.


6 kommentarer:

  1. Lyder som en dejlig påske i fødebyen:) Uh, det gør ondt når det gør ondt på ens unger. Jeg har altid givet en hånd med at hjælpe på vej med at skabe relationer og venner. Vi har hjulpet vores unger ved, at sørge for mange legeaftaler uden det blev for meget. Nogle leger de bedre med en andre og på den måde har vi forsøgt at hjælpe med at sortere. Vores ældste, en pige, er mere social end sin lillebror. Håber I finder ud af det med jeres pige. Jeg tuder også når mine børn gør ondt. Hvad er cøliaki?? Noget med maven gætter jeg. Jeg har bøvl med maven (kunne være sclerosen noget af det men ikke alt) så følger lige lidt med i, hvad det du finder ud af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er gutenintolerens, på sådan en måde at man danner nogle sporstoffer der kan måles i en blodprøve. Og som i øvrigt er temmelig dårlig for fimrerhårene i tarmen.

      Slet
  2. Skøn påske i har haft -

    Jeg vil bare lige give et lille råd om de der legerelationer og kvalerne om selvsamme... Her har vores børner faktisk taget et kæmpe ansvar og italesat "bedste venner" og at man godt kan have og være bedste venner med flere. Og at det er vigtigt. Ligesom det også er vigtigt at spørge om man må være med i en leg (og lære og håndtere afvisningen)... Det har gjort underværker her på matriklen. Jeg har selv bøvl med maven, men mit skyldes arvæv omkring kejsersnit ar (sorry for the details...) men osteopati har gjort undervæker her... Måske det kan inspirere ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes faktisk vi har snakket meget om at man kan have mange bedste venner, og at det er helt fint at lege med nogen andre end dem man plejer.
      Vi gør også meget ud af at fortælle hende at hun bare kan spøger, og at hvis hun får et nej. Så er det ikke det samme som at man aldrig kan lege sammen en anden gang. Men hun kan ligesom ikke overskue det. Nu har jeg booket et møde med en gog på stuen og så må vi se om vi kan lægge en plan, der styrker hende.

      Jeg har overvejet det der osteopati, men det har nu været i forbindelse med nogle rygproblemer jeg har. Jeg er nemlig af den heldige art, at jeg danner meget lidt og meget fleksibelt arv-væv (tænk sig at man kan prale med det ;.-) )

      Slet
  3. Få tjekket det ved lægen inden du begynder at spise glutenfrit, så kan lægen nemlig ikke tjekke det og du skal på "gluten-kur" for at din intolerance kan måles.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet. Jeg har faktisk skruet op for mit gluntenindtag efter råd fra mave-tarm-læge jeg kender. For at sporstofferne er så mange at de kan måles i blodet. Nu må vi se om det bare er alm gas, eller om det faktisk kræver en diagnose.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...