tirsdag den 6. august 2013

Ejendomsmægler

Nu hvor vi har beslutte at sælge, har vi kontaktet tre mæglere med henblik på en slagsvurdering for derefter at vælge en til at sælge lejligheden. Den ene brændte os af, fordi han blev syg og havde glemt at skrive vores møde i kalenderen. Så der var ingen, der kunne aflyse mødet. Man brænder ikke en børnefamilie af kl 18:00 ustraffet. Så nu er der to tilbage i opløbet. De er helt sikkert kompetente begge to, men de har hver deres forcer.

Den ene er smart i en fart og virkelig proaktiv. Han er allerede i gang med at finde mulige boliger til os. Han har ikke ramt rigtigt endnu, og han har ikke helt fattet at restaureringsarkitekter, værdsætter originalt og autentisk mere end nyistandsat og renoveret.

Den anden er stille og rolig og virkelig forelsket i vores lejlighed. Hun kan helt sikkert sælge den, fordi hun selv har lyst til at bo her. Hun virker oprigtig og fornuftig, men taber altså lidt på ikke at have foreslået os noget alternativt, på trods af jeg bad hende om det.

De vil sælger lejligheden til samme pris og den dyreste af dem, har rykket sit salær ind efter den anden. Det er umuligt for os at vælge. De presser begge to på og fortælle, at de er henholdsvis den bedste i Forstaden eller i hele landet.
De sidder i hver deres store kæde, og vores bolig vil dukke op som 'sag fra en anden mægler', hvis man laver en områdesøgning hos den, der ikke får sagen.

Skulle der sidde en læser med erfaringer, der er værd at vide i 'salg af lejlighed' projektet. Så host op, hellere før end siden.

10 kommentarer:

  1. Hvad planlægger de af åbent hus, feedback og den slags? Hvem er mest positiv og ser boligens muligheder? Spørg en 3...:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De planlægger stort set det samme. Hun er mest positiv, han ser flest muligheder.

      Vi skal ikke spørger en 3. for så ville vi bare have et problem mere. Vi er ikke så gode til at vælge fra.

      Slet
  2. Hvorfor skal den samme ejendomsmægler komme med forslag til det nye? Altså skal vedkommende tjene dobbelt på jer?

    Jeg ville vælge damen :) Alene pga at hun elsker jeres sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når vi sælger bliver vi hjemløse, og lejemarkedet er både dyrt og usjovt. Derfor håber vi rigtig meget på at være så heldige at finde, det hus vi skal bo i, inden så vi kan nøjes med at flytte én gang.

      Det var egenlig heller ikke noget vi havde forestillet os at mægleren skulle kommer med, men da han så gjorde det, virkede det bare ret godt, fordi vi følte os forstået i det dilemma vi (og alle andre) har, når får solgt.

      Slet
  3. Waouw, man skal da ikke tro, at man kan tage på et par ugers ferie og komme hjem til et Blogland, hvor der ikke sker noget. Dammit, I har fart på - well done :-)

    Ang. ejendomsmæglerspørgsmålet, så havde vi også vores Østerbro-lejlighed i 'udbud' blandt tre mæglere og endte med at vælge Mr. Smart-I-En-Fart. Fordi han var sulten og fræk som en slagterhund. OG fordi det var ham, der satte den højeste pris. Havde han og 'den flinke' ejendomsmægler sat den samme pris, ville det have været sværere at vælge, men overordnet gik vi efter ham, der virkede som om, han troede mest på et hurtigt og 'rent' salg. Giver det mening?

    Held og lykke med det under alle omstændigheder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror også vi ender med Smart-i-en-fart-fyren. Men jeg fik helt tunnelsyn af det så nu har jeg overladt valget til Hr. F, som er lidt sejere til at forhandle priser og den slags.

      Mange tak for Held og lykket, vi har brug for det.

      Slet
  4. Vi havde en mægler ude, som vores bank brugte. Hun var virkelig dygtig og nede på jorden og ekspert i lokalområdet. Den anden, der kalder sig ekspert i vores lokalområde er en speedsnakkende mandlig sælgertype stereotyp ejendomsmægler, som jeg helst vil undgå som både køber og sælger (men jeg er også jyde). Og måske har jeres hun ikke vist jer et sted endnu, fordi der ikke lige er et sted som I ville elske, hvorfor hun ikke vil gøre som manden og vise jer noget tilfældigt, som han tror alle vil elske? Det siger meget om hans dømmekraft og tænk hvis han skal have tusinde millioner folk ud og se på jeres lejlighed, fordi han ikke kan læse folk og vise den til de rigtige folk fra starten. Hvis kvinden er den der er ekspert i lokalområdet ville jeg ikke være i tvivl om at vælge hende.. Og nu kan jeg se Øglemor foreslår det modsatte. Så øh.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er begge eksperter i vores lokalområde.

      Jeg har også tænkt på det der med at man kan blive helt irriteret på mægleren. Men jeg hvis jeg tænker tilbage på den gang hvor jeg (eller min far) skulle købe forældrekøb i Århus. Jeg kan huske alle de lejligheder vi så på, men ikke en eneste af mæglerne.
      Så måske mægler bare ikke er sådan særligt vigtig.

      Slet
  5. Da vi satte hus til salg for et par år siden, stod vi også med en smart ung mægler og en mere rolig mægler. Vi ville have hver sin, så vi endte med at trække lod. Min (eks-)mand vandt, så vi startede med den rolige og "fornuftige" men endte faktisk med at få huset solgt via den smarte som overtog salget efter et halvt år. Jeg gætter på, at den rolige mægler også kunne have solgt huset for det handler jo i bund og grund om, at der skal være en køber til huset men nu var det altså den unge smarte der løb med salæret.
    En vigtig ting at have styr på, er hvor meget I kommer til at betale hvis I dropper mægleren fordi han/hun ikke får solgt lejligheden inden kontraktens ophør. Det er bare SÅ vigtigt at sammenligne og have styr på udgifterne. Ifølge vores mægler (ham der solgte huset), er det en rigtig god idé at reklamere med salget OGSÅ i papir-aviserne. Han sælger jævnligt huse til folk, der lige sidder og kigger Berlingske igennem søndag formiddag - selv om de fleste af os nok tror, at det hele foregår på nettet.
    Jeg vil sige som Alice "Hvorfor skal mægler både sælge for jer og til jer" ?
    Held og lykke med beslutningen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke det kan bliver aktuelt at komme ud af en kontrakt uden at betale hele salæret. Men det gør egenlig ikke heller ikke noget. Begge mæglere mener at den kan sælges på 1-2 mdr.

      Det med papiravisen tror jeg er supervigtigt for villaer, men 2 v'er er jeg ganske overbevist om er en internetting. Vores lejlighed er en super studielejlighed, og kan oven i købet nemt deles i to, hvis man er til det.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...