tirsdag den 20. august 2013

Vi leger Bo Bedre

For nogen i Blogland er det ikke usædvanligt, at der kommer en fotograf for at forevige deres gode smag. I fredags var det vores tur, godt nok skal lejligheden ikke vises frem nogen smarte steder, men derfor kan man jo godt lege Bo Bedrer når ejendomsmæglerens fotograf kommer på besøg.

Det var ikke nogen speciel god oplevelse, fotografen var oprindelig booket til torsdag, men pga en sygemelding blev aftalen flytten til fredag kl 17:00. Det er tilsyneladende ikke nogen rigtig god idé, at sådan noget foregår langt efter fyraften på en fredag. For han var mest af alt interesseret i at få hurtigt overstået og så selv smutte på weekend.
Det er bare ikke så fedt, at der kommer en og foreviger ens hjem, som ikke gider at gøre sig umage. Slet ikke når man selv har brugt hele dagen ( og en del andre) med selv at gøre sig umage med at få alt til at se præsentabelt ud.
Sætningen: 'Det kan jeg ikke tage mig af' er ikke en jeg hører særlig tit. Jeg synes selv, jeg bad han om at tage det billede om på en pæn måde. Endda efter at han havde belært mig om hvor tåbelige min slags arkitekter var.
Efterfølgende fik han også sagt til Hr. F, at han måtte snakke med sin kone, som om vi stadig lever i 50'erne og det er mandens pligt at tale sin kone tilrette. Så vi brugte fredagaften på at sunde os lidt, mens vi funderede over, hvorfor den fotograf mon var så sur. Jeg er ret spændt på resultatet, når lejligheden bliver lagt online til salg.

Heldigvis var lørdag en dejlig dag, vi brugte den sammen med min familie og da vi kom hjem fra fest, holdt der en ambulance uden foran vores dør. Svesken var meget imponeret over de blå blink og Falck-manden var sød at vise hende, hvordan der ser ud inde i en ambulance. (Det de var kaldt ud til var ikke så alvorligt, at de skulle have nogen med på hospitalet).

Søndag bød bl.a på modellervoks, som Hr. F har købt til Svesken. Hun er vild med det! Hun bruger det ikke til at lave små figurer ud af, men smører det gerne ud på vores bord i en flot kulørt masse. Mor med farvesorterings-neurosen må trække vejret en ekstra gang eller to, og sige til sig selv, at det er helt ok, alt voksen lige om lidt har samme grå-grumsede farve, så længe barnet hygger sig.

Søndag bød på en større sensation, nemlig en tand til Alfen. Han har længe været meget glad for agurkestænger til at tykke i, og nu kan den lille, bitte tand gumle dem i stykker, til hans store fornøjelse. I dag er han et halvt år og har fået klippet nakkehåret. Jeg er i det vemodige hjørne og synes det er lidt vildt, at min skønne lille babydreng, allerede er en stor babydreng med tænder und alles.

1 kommentar:

  1. Wow. Gang i forstaden!

    Virkelig sølle fotograf-type dér. Ville tage en snak med ejendomsmægleren og fortælle ham om kedelige attituder og så i øvrigt lige nævne den eksorbitante sum, det koster at få sådan en fotograf til at komme og tage billeder med fiskeøje-objektiver og en hang til overeksponering. Uanset om resultatet så bliver nok så godt. Når man betaler så meget - eller bare betaler i det hele taget - så må man ikke blive mødt med så meget attitude. Uanset om det er fredag sidst på dagen eller ej. Bum.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...