onsdag den 6. januar 2016

Børnesorg

Svesken sørger, hun har mistet en veninde. Ikke på den dramatiske 'Jeg vil ikke være venner med dig mere'-måde, men på den definitive 'Vi flytter til Jylland'-måde. Selvom vi har vist det siden starten af december og forberedt os så godt, som man nu kan på den slags, så har det alligevel slået hårdt da virkeligheden begyndte i går og børnehaven manglede et gladt ansigt klar til sjov og løjer.

Jeg selv er ramt af usikkerhed på, hvordan vi bedst håndtere det. De, for det var hele familien, vi var venner med, kommer ikke til at være i vores hverdag længere. Og alt erfaring siger mig, at børn er så gode til at være til stede i nu'et, at de hurtigt er videre fra venskaber, der ikke bliver vedligeholdt. Men Svesken husker som en elefant, hun taler stadig om en anden ven, der ikke har gået i børnehaven i flere år, og de var ikke engang særligt tætte. Så hvad gør vi, forsøger at holde et langdistancevenskab ved lige i ferier og håber på, at pigerne snart når facebookalderen, hvor se kan følge med hos hinanden. Eller tager vi bare konsekvensen af de mange kilometer og stopper her uden af hænge fast i fortiden?

Jeg hælder lige nu til, at vi skal sige tak for et godt venskab og slutte her, men det føles bare virkelig trist og vinke farvel til dejlige mennesker på grund af dårlig logistik. Heldigvis kan beslutningen laves om, hvis det viser sig, at vi kan finde en god løsning til at bo i hver sin ende af landet og være veninder uden alt for meget savn.

Sveskens bedste venner er heldigvis ikke flyttet nogen steder.

2 kommentarer:

  1. Åh, det er så hårdt, når børn sørger over tabet af deres legekammerater. Jeg ved godt, at det ikke er helt det samme (Kbh er trods alt noget tættere på DNP, end Jylland er på jeres forstand), men Øglen havde en bedste-bedste veninde i DNP, og ingen af dem syntes, at det var nogen god idé, at vi skulle flytte. Overhovedet.

    Jeg vidste heller ikke, om det var nogen god idé at holde kontakten ved lige eller ej, men vi endte med at gøre det, og pigerne har set hinanden et par gange siden. Og storhygget sig. De skriver postkort til hinanden, og af og til vil Øglen have mig til at skrive en sms til veninden(s mor). Så det gør jeg. Nu, efter tre måneder, er det dog som om, frekvensen er noget aftagende, og jeg tænker, at det med tiden måske fiser helt ud. Eller i hvert fald finder et andet leje. Men så er det Øglens beslutning og ikke en beslutning, en flytning har truffet for hende, hvis det giver mening?

    SvarSlet
  2. Ja det giver mening, og vi har også været forbi i juleferien og se det nye sted i Jylland.
    Jeg tror, at den ender der, hvor vi forældre ikke tager initiativ til noget, men at vi selvfølgelig hjælper med postkort og sms'er, hvis det er noget Svesken selv foreslår.

    Håber at I falder godt på plads det nye sted og at Øglen snart har en ny lokal bedsteven.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...