Et hjem med klaver

Farfar er på besøg i dag. Han har hentet ællingerne tidligt og forkælet dem, som det sig hør og bør.

Han har også haft et klaver med til Enfamiliehuset. Det lå på hans trailer og var pakket godt ind i vattæpper og god presenning. Det var med nød og næppe, at Hr. F og Maskinmesteren fik bøvlet det op ad trapperne og ind i stuen.

Det er selvfølgelig vildt ude af stemning, sådan en tur over Storebælt i lidt fugtigt vejr, er jo ikke ligefrem god for sådan et skrummel. Heldigvis er jeg så tonedøv, at det nok ikke gør den store forskel for mit øre.
Jeg har fået oplyst af kyndig dame, at klaveret skal afklimatisere inden det skal stemmes og så skal det stemmes lidt mere og lidt mere. Når det så stemmer, så har jeg en helt klar forventning om at blive til Adele. Hele Forstaden vil gjalde af 'Someone like you' og jeg vil på magisk vis blive både musikalsk og dedikeret til musikken inden sommeren er over.

Hr. F har allerede klimtet ihærdigt på tangenterne og begejstret råbt til farfar 'Fru Forstad bliver SÅ træt af det her, jeg er helt vild med det!'. Og han har ret, for jeg havde glemt, at jeg er skide lydfølsom og at jeg virkelig har det stramt med folk der øver på instrumenter. En af de få tilbagevendende konflikter vi har, handler om hvorvidt han behøver at synge og spille så højt på sin guitar. Jeg håber, at det han skal spille på klaveret i det mindste er nutidig musik og ikke det Dizzy Mizz Lizzy han lærte på efterskolen.