fredag den 7. november 2014

Lidt trist, lidt høj og lidt fuld

I dag har vi sagt farvel til en yndlingsvoken nede i vuggeren. Det gik ikke så godt. Jeg havde forberedt os hjemmefra og skrevet et kort og fået begge ællinger til at tegne en tegning. Vi kom lidt sent, så alle børnene var samlet til fællessang og vi kom lige præcis til den sidste sang, der gik på 'Fru Forstad har fødselsdag og det har hun jo ...' Men i stedet var teksten: 'Goggen holder op i dag, og det er vi meget kede af. Goggen holder op i dag, det er vi kede af. Hør nu her hvordan vi alle tude vil, ja hør nu her, hvordan vi tude vil, vræl vræl vræl vræl'. Der fik jeg så tårer i øjnene. Jeg ved godt at det er mega uncool, at være den tudende mor. Så jeg kæmpede med ikke at flyde over. Svesken kunne ikke vente med at aflevere tegning og kort, så hun styrede over til den voksne med vores lille afskedssalut. Det gav mig tid til lige at samle mig selv lidt op og snøftet af. Lige lidt hjalp det. Da yndlingsvoksen kom for at sige pænt farvel, kom jeg altså til at tude lidt på hende, selv om jeg virkelig prøvede at lade være.

Efterfølgende brugte jeg ret store dele af dagen på ikke at komme til at tude igen. Jeg er ikke ret god til at sige farvel til nogen jeg værdsætter, og det er jo sådan med pædagoger, at man ikke så godt må stalke dem, og jeg ved faktisk heller ikke, hvad jeg ville tale med hende om ude i den virkelig verden. Men jeg ville sådan ønske, at jeg ikke skulle sige farvel. Særligt til nogen, som har været virkelig god ved mine og andres børn. Hvis jeg tager mig sammen kan jeg godt forstå, at hun gerne vil noget andet og jeg håber, sådan at hun kommer et sted hen, hvor hun får indfriet sine drømme og sit potentiale, men hvis hun lige havde ventet et år, så ville det ikke være mine børn, der gik glip af hende.

Sidst på dagen slog adrenalinen heldigvis til, så lidt af mit tungsind kunne vie til fordel for min indre cirkushest. Der har været åbent hus på arbejde og jeg havde til opgave at være ordstyrer på en debat. Det gik til gengæld rigtig godt! Jeg er virkelig god til den slags, og det var rigtigt fedt, at være på toppen af det. Jeg havde taget kompetence-jakken på selv om det er alvorlig for lille, stivede den looket af. Bagefter fik jeg også gode komplimenter, af folk jeg synes er lidt vigtige, så på den måde havde dagen også en god ende.

Faktisk endte dagen med, at genboen satte et par julebryg på vores fortrappe og jeg derfor nu er en anelse snaldret. Jeg kommer til at sove meget tungt og vågne med ondt i nakken.  Skål derude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...