fredag den 8. august 2014

Mr. Romance

Hr. F er en frygtelig romantisk fyr. Han er god til at komme med lottokuponer, lægeromaner og har lært at spille mine yndlingsmelodier på guitaren. Men altså det er ikke kun i forbindelse med mig, at han er romantisk. Denne weekend er han stukket af med 'den anden dame', som er navnet hans bedste ven går under. De er taget på bromance-tur, hvor de skal sove tæt i telt, spille guitar og se solnedgang. Destinationen er valg ud fra bedst mulighed for noget rødgrødende sol i horisonten.
Jeg har jo nævnt det før, men jeg er vild med ham, fordi han lader sig facinere af de mere simple ting som regnbuer, fyrværkeri og solnedgange. I øjeblikket bruger han faktisk helst sine aftner på terrassen, mens han ih'er og åh'er over, hvor smuk himmelen er i lige præcis de pink, lillae og ferskenfarvede nuancer, den måtte byde på.

Jeg har lidt mindre romantisk brugt min aften på at gøre rent. For maler-Johnny er ret så effektiv i værelserne her i huset, og det går vildt stærkt, men det sviner altså også lidt og med to små ællinger, der kravler alle steder, er det død og pine nødvendigt med noget støvsugning af spartelstøv.

Hvis jeg var rigtig romantisk (og mere musikalsk) ville jeg lære at spille guitar og synge andenstemmen (med vilje), så Hr. F og jeg kunne lave et lille band, der spillede ligesom de her.

8 kommentarer:

  1. Hehe. Han lyder nu skøn din Mr. Romance!
    Min Mr. Saftyville er taget på romance med tre gutter og to rammer royal til et fjernt og øde skur. Mindre romantisk. Mere... ja.. hvad? Ildelugtende måske ;-D?? Hyggeligt i hvert fald, er jeg sikker på, de synes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et skur er lige en anelse mere mandigt end en vestvendt sandtrand.

      Kan i øvrigt konstatere at denne weekend er BronmaceTour14 weekenden, Min facebook feed er fyldt med lykkelige beskidte mænd og bål.

      Slet
  2. Jeg kan ikke komme mig over hvor romantisk det er at købe en lottokupon. Herhjemme ville Kjærsten ikke kunne finde på det, men tror rent faktisk jeg ville blive gladere for en lottokupon/skrabelod, end en buket blomster. Ha ha ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan ikke så godt med afskårne blomster og jeg kan godt fortælle at Hr. F var presset over det til at starte med. Men så lavede jeg en lille liste i vores fælles kalender med småting jeg ønskede mig i stedet for blomster. Nu er han egenlig ret god til at høre efter og huske på de små ting, hvis jeg hinter lidt en gang imellem.

      Slet
  3. Hæhæ. sådan en kæreste har jeg også - måske man skulle begynde til guitar ja.. eller sang.. så man kunne være med på de romantiske noder :p Ja, hvem der bare var typen.

    - Anne

    SvarSlet
  4. rødgrødende sol - følger der fløde med? ;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...