onsdag den 20. august 2014

Halvanden

Babyen bliver 1,5 år i dag. Det er vel sådan set ret misvisende at kalde ham baby, men han er jo stadig mit mindste barn, så det kalder jeg ham altså lidt endnu. Vi holdt faktisk først med at kalde den store for babyen, da den lille nye kom og der var hun 2,5, så jeg trækker den lidt endnu.

Åh jeg elsker ham sådan, jeg synes han er helt perfekt. Han er i hvertfald lige præcis sådan, som jeg altid har forestillet mig, at min dreng skulle være. Han har lyst hår, der pjusker noget så sødt, blå øjne, som lyner med løjer og frækhed og så er der en lille borgmestermave, der altid er stritter optimistisk ud foran ham.

Han er helt fantastisk, sjov og musikalsk. Eller jeg synes, han er musikalsk, fordi han gjalder 'egæn!' hver eneste gang, der er en sang, der slutter på youtube. Han synger 'bebi' og forventer at høre Justin Bieber eller Emma Pi og jeg tækkes ham, fordi jeg synes, det er så dejlige at se den lille krop sveje ujævnt til musikken.

Han spiser rigtigt gerne rugbrødssandwich med mayo, sød sennep, ost og skinke, som om han er en jumperjack fra Alaska og så blæser han 'bobbobr' op mod vinden og springer dem igen imens hans hviner.
Han er virkelig god til at gå i vuggestue og smutter hver morgen ud på legepladsen, kun for at vende sig om og råbe 'aiij aiij' og vinke, inden han må videre. Han er ligeså god til at blive hentet i et stormløb af åbne arme og store smil.

Mest af alt elsker han sin storesøster, at få flyveture og hvis der er nogen, som vil synge 'Se den lille stær' eller 'Drala'. Han falder stadig i søvn med en hånd inde i min bluse, får rigeligt med grød til at sove på og kan faktisk indtage et helt måltid uden at vågne, hvis vi ikke tænder lyset.

Jeg er til stadig overrasket over, hvor meget han har skrantet siden, han startede i vugger. Selv om han var helt frisk, mens vi havde sommerferie, marinerede han nu sit ansigt i snot, så snart vi kigger væk og hoster som en gammel spritter bagerst på et brunt værtshus. Jeg håber at denne vinter skal være anderledes og jeg forsøger mig allerede med alt fra håndsprit, over urtegær og vitaminpiller.

Han læser gerne 'Bog' og beder om 'Dændær' igen og igen indtil vi gætter, hvad han vil have. Nogen gange går det for langsomt med de sløve forældre her og så bliver munden helt spids af arrigskab inden hele overkroppen går forover i afmagt og frustration over hvor tåbelig verden er. Som regle kan vi distrehere ham med en lille hånd, der lader som om den er en ivrig edderkop, som vil kysse ham på næsen.

Han er den bedste, han er en lille fin dreng og jeg elsker ham!

8 kommentarer:

  1. ♥ ♥ ♥
    Min baby er 5½ men tilføj makrel og gorgonzola til rugbrødssandwichen, så er karakteristikken forholdsvis enslydene ;o).

    Dog er alderen en klar fordel når det kommer til immunforsvaret, som er klart bedre her. Jeg håber, han går en bedre vinter i møde i år, den bette alf !

    SvarSlet
    Svar
    1. Makrel og gorgonzola hver for sig håber jeg!

      Slet
  2. Åh et fantastisk kærlighedsindlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan er det jo med de ællingerne. <3

      Slet
  3. Så fint beskrevet. Og jeg blev faktisk en smule skruk (igen, igen, igen.....) over de der babyord. Min baby er bare et ord ældre, men der er nada nix baby tilbage (indsæt selv oooohhhh noooo smiley)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er bare en sjov alder, når sproget sådan begynder at forme sig og personligheden kommer med ud.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...