tirsdag den 18. marts 2014

To filt or not to filt

Den der renovering laver vist ikke sig selv, så vi forsøger at løbe den i gang. Det er bare så frygteligt svært! Vi er enige om, at tapetet der findes nu, skal ned. Det er simpelthen så dårligt sat op, at det ikke er til at holde ud. Men det er meget svært for os at finde ud af, hvad fanden der skal ske i stedet for tapet med overlap.
Det er jo så frygteligt moderne med filt eller væv. Hr. F er totalt til den idé, for det gør alle andre og det fungerer jo hjemme ved dem. Jeg er lidt mindre overbevist. Mest fordi jeg ikke kan finde oplysninger om, hvorfor det er bedre end eks. tapet eller maling. Jeg kan heller ikke finde ud af, hvad fanden det der filt er lavet af. Altså glasvæv er jo nem nok at regne ud, men alt det andet, hvad er det lavet af. Er det diffusionsåbnet (også med maling på), hvad gør det ved mit indeklima og hvad skal der med muren bagved og mest af alt, hvorfor er det så frygteligt, hvis man kan se de revne Enfamiliehuset måtte slå? I virkeligheden er det vel meget godt at kunne følge med i, hvordan det står til med væggene.
Endnu et spørgsmål trænger sig på: 'Skal det være glatte overflader, eller er det i virkeligheden bedre med en anelse struktur? Det tapet, vi kan se resterne inde i musikstuen, har aftryk af fint klassisk mønster, der giver en lille smule struktur, der helt sikkert har understreget det oprindelige tapet. Og hvilke farve skal vi vælge og skal vi i bedste boligprogram-stil have en væg eller to i 'signatur-farve' eller funky tapet til at bryde alt det hvide, vi ellers planlægger?

Jeg troede sgu, det ville være nemmere. Det kommer i den grad bag på mig, at det eneste rum, hvor jeg har en helt klar vision for det færdige resultat er køkkenet og end ikke der, er jeg 100% sikker på om glatte vægge er at forestrække frem for noget riflet. Eller jo, for glatte vægge er lige en tand nemmere over i rengøringen, så måske jeg ikke er så meget i tvivl der. Men igen, det er kun i køkkenet.

Hvorfor fanden er der ikke nogen, der har lavet en how to-guide med ordentlig baggrunds oplysninger og hvorfor, hvilket materialer der kan hvad osv.
Det eneste der er ufravigeligt lige nu er, at vi starter med Sveskens værelse, og kun det i første omgang. Så må vi prøve os frem et lille babyskridt ad gangen og se, hvor vi ender.

Apropos babyskridt, så har Alfen i dag brilleret ved at tage sit første lille bitte, meget skævelse skridt. Han lurerede gåvognen for et par dage siden og kan småløbe efter den, fordi den får lidt mere fart på end hvad godt er. Så moren er meget stolt over, at han allerede nu kaster sig ud i at gå selv med spaghettiben, desperat ansigt og arme, der stritte stift ud i luften helt klar til at blive grebet.

2 kommentarer:

  1. Ja, den er svær!
    Pudsede vægge er smukke, men filt er bare smart! Det holder ligesom på det hele, hvis man sømmer eller borer eller noget.
    Og glat kan godt være nydeligt, hvis det er lavet pænt. Altså dvs ikke med den type gds samlinger vi har ;o)...
    Mal med silikatmaling, så kan det også ånde.
    Eller kalk ;o) - sagde den pt klosterficerede!

    SvarSlet
  2. Tell me about it! Der er SÅ mange ting at tage stilling til, at mit hovede nogen gange er ved at eksplodere.

    Men bortset fra det, så er det superfedt at læse med her. Jeg kan godt lide din stil :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...