mandag den 17. marts 2014

Tarteletter, Tømmeren & Tapé

I lørdags havde vi en ret fantastisk dag. Min gode ven Tømmeren er flyttet til Vestsjælland fra Oslo og han kom og hang ud i Enfamiliehuset. Vi har været bofæller da vi læste, så det er ret uformelt, når han er på besøg. Han fik en rundvisning i huset og jeg sparkede til dækkende på hans nye bil. Jeg en gang lært, at det er sådan mænd nikker godkendende til hinandens køretøjer på.

Svesken var fyr og flamme over, at Tømmeren kom på besøg og han nåede da også kun lige indenfor døren, før han med en slet skjult hentydning blev præsenteret for hendes billedelotteri og jeg blev bedt om at tie stille, fordi Tømmeren legede med hende.
Fordi vi havde fint besøg, fik vi efter Sveskens bestilling tarpeletter til frokost og brånsviner til kaffen. Så mens Hr. F hældte rugbrød på ællingerne, drog Tømmeren, bilen og jeg i Ikea. Egenlig for at købe gardiner, for Enfamiliehuset har alvorligt store vinduer, der lader alle kigge ind. Og selv om vi er frisindede, er jeg ikke helt klar til at blive kendt som 'ugly naked couple'.
Men Ikea skuffede fælt i gardinafdelingen og jeg kom derfra kun med klemmer, tørrersnor og gavebånd. Hvilket sådan set har efterladt os i en akvarieligende tilstand, hvor en anelse mere tækkelighed end hvad vi er vant til fra smørhullet på 2. sal er passende. Det hjælper nok ikke på det, at jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om gardiner, hvorfor jeg med stor sandsynlighed aldrig finder de helt rigtige. Allerhelst ønsker jeg mig skodder, der sidder uden på huset og kan åbnes og lukkes med fiks anordning. Men når nu huset ikke er født med den slags, vil mit nørde-arkitekt-gen muligvis få tics af den løsning, hvis den lod sig gøre.

På lørdag venter også en fabelagtigt dag. Der skal vi nemlig se klovnen Tapé optræde på Rødovre bibliotek. Jeg er ikke særligt vild med klovne og har egenlig længe ment, at mimeklovne måtte være de værste. Men Tapé er altså virkelig morsom, dygtig og smidig. Hele familien glæder sig til at se ham sjippe med det ene ben på nakken og jonglerer med utroligt mange bolde.* Hvis jer der bor i nærheden ikke har andet at give jer til, så kom. Det bliver toppen.

Nu vil jeg gå ned i min kælder og sortere yderligere. Lige nu er arbejder jeg med et bunkesystem, der opdeler skramlet i bunkerne: Reshopper/mødrehjælpen, Videre i familien, ind i reolen og småt brandbart. Det går ret fint faktisk og jeg kan konstatere, at vi ud over urimelige mængder børnetøj i for små størrelser har utroligt mange lamper, temmelig mange soveposer og en gevaldig røvfuld bøger, som vi aldrig får set i igen. Så jeg er faktisk ude i den blasfemiske tanke at smide bøger ud. Forstadens antikvariat er lukket og jeg er ærligt talt svært ved at forestille mig, hvem der dog kan bruge en krøllet udgave at Københavns Kommunes 'Victor vil ikke vaske hænder'. Vi får se om jeg kan få mig selv til det.
Jeg kan allerede nu fornemme at oprydningen betyder endnu en tur i Ikea, denne gang efter en reol. Jeg har opgivet Hyllis, fordi den var lidt kort, men også fordi den kan 'Blæse omkuld på en vindstille dag' ifølge Tømmeren, og det er i hvertfald ikke lige den type reol, jeg skal have i min kælder. Overvejer om jeg skal kaste min kærlighed på Ivar i stedet.

*Ja, det er vores tideligere underbo, som mere end en gang har optrådt i mit insta feed med gigantiske sæbebobler og mange kegler i luften. Så jeg ved hvad jeg taler om, når jeg siger han er sjov.



2 kommentarer:

  1. Ked af Ikea skuffede for jeg er mega Ikea fan men gardiner, ikke så meget. Griner stadig af du skrev ugly naked couple.... Vi ser Friends all the time - når ungerne lader os have tv-et - vi bliver aldrig for gamle til det eller trætte af det. Første 3 serier er nu på Netflix:) just bonus info:) Er ikke klovne fan men denne her lyder spændende, bor desværre for langt væk men måske klovnen kan rejse rundt og optræde på andre biblioteker i det ganske land:)

    SvarSlet
  2. Jeg skulle lige til at spørge om ikke det var en heftig omgang skjult rekvalme du var ude i med klovnen, men så kom disclaimeren alligevel til sidst!
    Anyway, mine var godt nok fra Silvan, men de hyllis-kloner jeg har haft kunne holde til lidt af hvert, og er i hvert fald aldrig blæst omkuld, trods chili con carne-prutteri! :) - Har stadig en enkelt på loftet!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...