Fejer med koste

Jeg har fået ny indianernavn siden sidst: Fejer med koste. Det er ikke fordi, jeg er begyndt til curling, selv om jeg kunne være fristet. Men det nye, fine og utroligt glatte gulv i enfamiliehuset overlader intet til fantasien. ALT kan ses og med en Alf, der hellere end gerne deler sin mad med vores ikke-eksisterende hund og en Sveske med kronisk sand i lommerne, har jeg kronisk skidt på gulvene. Ikke sådan almindeligt støv, der, hvis man vente længe nok, bliver til flotte nullermænd. Mere sådan et lag af lort, der hører til ude i skraldespanden. Heldigvis har jeg et kostesæt og det bliver brugt ivrigt, mens jeg overvejer, hvor meget skidt der egenligt lå mellem revnerne i vores plankegulv over i smørhullet.

Her i huset flyver tiden afsted. Weekenden kom og gik uden vi fik lavet det store mht renoveringen. Til gengæld havde vi en masse gæster og genboen gav et lift til byggemarkedet, så nu har haven fået noget, der kan blive til højbede, en sandkasse og der er (usamlede) reoler i kælderen. Snart begynder det at ligne noget.
Selv om jeg tit tjekker DBA efter de helt rigtige tilbud, har Mor i Havnen givet med en diagnose, der går ud på, at man vil have alt fra nyt. Hun ved et eller andet om den slags, for det er jo lige præcis det, hun har speciale i. Hun er tilgivet for til syneladenende er hun og manden totalt med på at indfører toast, som det nye sort i DK. Cowboy-toasten og bøf-sanwichen (jo, det er en toast) giver sig selv. Vi skal fange det nysgerrige hipster-segment med kanel-toasten og arme riddere. Hvis det glipper med Far i Havens lokale, så er der et lidt længere oppe af vejen her, som kunne være perfekt til Trio Toast. Det er et lille lokale med store vinduer og bredt fortov med eftermiddagssol. Det bliver godt!