mandag den 13. januar 2014

God dag sure mor

Jeg har skrevet mange indlæg de sidste par dage, men de har været lange og klynkende og ikke særligt sympatiske.

Sagen er nemlig den, at Svesken i øjeblikket runder selvstændighedsfasen og ikke lader den ligger der, ikke nok med at hun insisterer på at sige nej til ALT, hvad der bliver bedt om/foreslået/kommanderet, har hun også åbnet for sluserne og taler uafbrudt. Der kommer lyd ud af hende hele tiden. Til at starte med svarede jeg fornuftigt på det hele, men når halvdelen af prdene bare er moooar mor mo-ar og far faaaaar faaa-ar, så forsvinder min tålmodighed. Jeg kan ikke rumme det og bliver kort for hovedet og vrissen. Lejligheden føles meget lille, når man hele tiden bliver afkrævet svar eller opmærksomhed.
Åh og den dårlige samvittighed kommer jo listende, hver eneste gang jeg har vrisset af hende eller været kort for hovedet. For det er jo hendes alder kræver ligesom, at hun spørger om alt og siger nej, nej, nej til det meste.

Heldigvis sker der også gode ting. Det viser sig, at en af de voksne nede i Alfens vugger er en sød fyr, som jeg har hilst på et par gange, fordi hans kæreste har været min kollage. Jeg er meget lettet, det samme gælder for Hr. F. Den anden voksne også lød meget sød i telefonen, så måske det kun blive lidt hæsligt at efterlade baby i vuggestuen. 
Jeg kan stadig ikke begribe, hvordan andre børnefamilie får det hele til at løbe rundt med to jobs og børn forskellige steder, hvis ikke der er barnepiger og bedsteforældre i sving?
Af samme årsag har jeg store planer om, at bedsteforældrene kommer på besøg tit over i huset. Der kommer til at være musikstue/gæsteværelse, som jeg planlægger bliver tilpasset deres behov.

Der er 46 dage til vi skal flytte.


11 kommentarer:

  1. Vi har også huset fyldt med selvstændighedsalder. Ikke nok med at det vælter ud med ord konstant, så bliver de også råbt ud. Det siger vist lidt om støjniveauet i børnehaven.

    Jeg må indrømme, at jeg ikke aner, hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen, men det gør den. Til gengæld er jeg selv kun holdt sammen af tynde tråde, når klokken bliver 19.30.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg forsøger også at indføre konceptet hjemmestemme, for ligesom at luge børnehave støjniveauet ud.

      Slet
  2. Knus til dig, sure mor.
    Hvis mit barn nøjedes med at 'sige nej til alt', ville jeg måske også nøjes med at være sure mor.
    Men nej. Mit barn SKRIGER pt nej til alt og intet og hele tiden og sparker mig gerne samtidig, hvorefter hun proklamerer, at hun går 'den modsatte vej' (uanset hvor den fører hen). Og at hun i øvrigt agter at flytte hjemmefra. Til Randers 8-/.
    Glæd dig over din velopdragne unge ♥ !

    Godnat fra pisse-sur, og efter LANG dag med hys barn, meget træt mor

    SvarSlet
    Svar
    1. Randers lyder ellers som et passende sted for supersure unger.

      Håber hun falder lidt ned. Ses vi den 30.?

      Slet
    2. Altså... Randers... ved ikke lige hvor hun har det fra..

      Ja, vi ses den 30. :-). Glæder mig!

      Slet
  3. Vi får det ikke til at løbe rundt med to jobs. Pt er vi landet på "et deltidsjob og et selvstændigt job uden indkomst" Fordi studie normeret til 45 timer/uge bare var for hårdt

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den udgave kunne kun lade sig gøre for os, hvis vi flyttede til Lolland. og det kom aldrig for alvor på tale.

      Slet
  4. Åh ja, børn i den alder er så elskværdige - især når de sover.. :-p

    Jeg er sørme os et par 4 årige tvillingedrenge der forstår at holde mig til ilden... De råber, skriger, kaster med tingene, slås sammen, og ja... Lidt slidt og træt er man vel altid.

    Jeg er alene med mine drenge, men rundt det løber det. Jeg har fuldtidsjob og ingen bedsteforældre (desværre). Lette løsninger, struktur og forberedelse, er vejen frem herhjemme.

    Kram herfra.

    PS: Hyggeligt med nedtælling.

    SvarSlet
  5. Det bliver så godt for jer at flytte ud i huset. I det mindste får I lidt mere plads at reagere på :) Herhjemme er der aldrig stille. Enten taler de, slåsser de, græder de, snorker de, synger, råber, griner, prutter osv. Der er lyd kon-fucking-stant. Er også en træt mor mange dage - især her i den mørke tid, så du er ikke alene :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mangler sgu en muteknap. Men håber på at kælderen kan gøre det. :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...